AnnonceLuk annonce




Maddag med de mindste

12-09-2018

Til årets Maddag var der rugbrødsmadder. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hak, smag, sæt ord på og nyd maden - sammen. Det er essensen i Maddag, i dag onsdag, hvor mere end 28.000 børn i daginstitutioner over hele landet sætter sig til bords og fejrer det fælles måltid, bl.a. også i Vuggestuen Toppen og Børnehaven Eventyrhuset på Klosterparkvej i Kalundborg.

Den landsdækkende event markerer værdien af madordninger, som et sundt, sjovt og velsmagende tilbud, der kan meget mere end at mætte. Det er Kost & Ernæringsforbundet og FOA, der arrangerer Maddag. I år er menuen rugbrødsmadder med bl.a. røget sildepostej, syltede gulerødder, æggekage, pålægsrulle, rygeostecreme og daddelcreme med kikærter og kakao, som børnene har været med til at forberede.

Netop rugbrød som spise kan spores helt tilbage til vikingetiden. I dag er smørrebrød kendt verden over som en dansk kulinarisk specialitet.

Børnene i Vuggestuen Toppen og Børnehaven Eventyrhuset har bl.a. været med til at lave syltede grøntsager, hvor hvert barn fik et glas med hjem til forældrene.

Mad kan mere end at mætte

Madordninger er et tilbud til børnene om sund og velsmagende mad. Og det har de i den grad brug for til en lang og aktiv dag. Ikke mindst i betragtning af at op til 70% af børns energibehov faktisk dækkes i løbet af dagen i daginstitution. Madordninger er forældrenes garanti for måltider, der både er varieret og i overensstemmelse med de officielle kostråd.

Fakta:

  • Til Maddag 2018 deltager 316 institutioner med i alt 28.160 børn i landets daginstitutioner.
  •  Der er kun 7 kommuner i Danmark hvor samtlige børn i daginstitutioner er omfattet af en madordning.
  • 97,5 % af de 3-5-årige går i daginstitution. Derfor er det et kæmpe potentiale at sætte ind med gode måltidsvaner her.
  • Vuggestuebørn spiser gerne varieret, men fra 3 års alderen bliver børn ofte mere skeptiske. Når madordninger aktivt inddrager børnene i tilberedning af mad, konkret ved at lade børnene se, dufte, mærke og smage på råvarerne, giver det dem mod på at spise varieret og afhjælper kræsenhed.
  • Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har indflydelse på livsstilsvaner i voksenlivet
  • Madordninger kan ikke alene skabe lighed i sundhed, men er et skridt på vejen - i det alle børn får det samme at spise, hvorimod madpakker er individuelle og både differentierer børnenes madindtag, og ofte påvirker den sociale interaktion negativt.


Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0