Måtte tilkalde ekstra patrulje for at anholde sprit- og narkobilist

Af Jens Nielsen

En 32-årig mand fra Gørlev blev så sur på politiet at der måtte tilkaldes en ekstra patrulje for at få styr på situationen. Manden er blevet sigtet for kørsel i både spiritus- og narkotikapåvirket tilstand.

Søndag eftermiddag kl. 17.00 anholdt og sigtede politiet en 32-årig mand fra Gørlev for kørsel i både spiritus- og narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Den 32-årige blev i forbindelse verbalt grov over for de tilstedeværende politifolk og lidt udadreagernede, så en ekstra patrulje måtte tilkaldes til stedet.

Den 32-årige mand blev løsladt efter udtagelsen af blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer, men kan forvente at blive indkaldt til afhøring i forbindelse med mulig overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale mod politiet.

Del