AnnonceLuk annonce




Måske åbner genbrugspladserne snart igen

28-03-2020

Også i Kalundborg Kommune er genbrugspladserne lukket. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Mens affaldet hober sig op i haverne og ude i naturen, holder stort set alle landets genbrugspladserne lukket for private borgere, men måske er der håb om at de snart åbner igen, en række kommuner og landspolitikere har henvendt sig til regeringen.

Genbrugspladserne klappede lågerne i, da statsminister Mette Frederiksen sendte alle offentligt ansatte hjem, som ikke udfører kritiske funktioner i samfundet.

Mange borgere har undret sig over at genbrugspladserne er lukket, nå borgerne kan få lov at gå i både supermarkeder og byggemarkeder.

”Alle offentlige medarbejdere er jo sendt hjem som ikke har kritiske funktioner, og det er en genbrugsplads jo ikke, hvorimod dagrenovation er en kritisk funktion og de medarbejdere er stadigvæk på arbejde, det er den opfordring fra Kommunernes Landsforening, som vi følger her i Kalundborg Kommune, og som de fleste andre kommuner i landet også følger, og når der kommer en mere national udmelding, så er det det vi følger” fortæller Michel van der Linden, direktør i Kalundborg Kommune, og fortsætter,

”Det er da flot at vi stadigvæk kan købe ind, vi kan komme af med vores dagrenovation, så budskabet fra Kalundborg Kommune er, at vi følger de nationale udmeldinger om genbrugspladserne, og såfremt der kommer noget nyt, er vi forberedt på hvad muligheder og udfordringer det indebær.”

Flere kommuner og landspolitikere har opfordret Kommunernes Landsforening (KL) til at gå i dialog med den socialdemokratiske regering om at åbne genbrugspladserne op for modtagelse af privat affald. 

Så måske varer det ikke så længe inden nationalsporten, ’at køre på genbrugen’, kan genoptages.

Genbrugspladsen på Asnæsvej i Kalundborg har nødåbent for erhvervsdrivende mandag, onsdag og fredag i tidsrummet mellem kl. 9 -11



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0