AnnonceLuk annonce




Lys over fjorden på en flot lørdag aften

04-04-2021

Af Jens Nielsen

Vinden var gået helt til ro lørdag aften, modsat var der masser af liv og aktivitet på Ny Vesthavn.

Ny Vesthavn lyste flot op i mørket lørdag aften, hvor der var masser af liv og aktivitet på den nye havn. Vinden var gået helt til ro, omkring midnat var der tre graders varme og nærmest havblik.

Et flot skue med lyset fra Ny Vesthavn som reflekterede i vandet, mens der blev losset og lastet containere på Unifeeder skibet Bianca Rambow, som anløb Kalundborg sidst på aftenen lørdag.

Containerskibet, som er fra 2004, er 135 meter langt og 23 meter bredt og kom fra København.

Mandskab fra Kalundborg Havn og APM Terminals har arbejdet hele natten, og her søndag formiddag bliver der stadig lastet containere ombord.

Vejret søndag er dog langt fra så flot som lørdag aften, det er overskyet og blæser 8 sekundmeter og der er 6 varmegrader.

Senere blæser det op og der kommer regn det meste af natten til mandag.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0