AnnonceLuk annonce




Loppemarked på Tømmerup Skole

11-06-2018

Af Jens Nielsen

Tømmerup skoles forældreforening afholder loppemarked og indbyder alle - store som små til at komme og være med til festen på Tømmerupvej 6 nu på lørdag d. 16 juni mellem kl. 11 og 15.

Tømmerup skoles forældreforening er klar med ikke bare et loppemarked, men et loppemarked med en lang række af andre spændende aktiviteter på Tømmerup Skole nu på lørdag.

Mens lillemor kigger på alt i de 30 boder, kan farmand gå i skolegården og kigge på udstillede motorcykler fra MC 71 og børnene kan sendes i hoppeborgen, lave skumfiduser over bål eller prøver kræfter med fodbold-Tivoli fra TGU fodbold ungdom.

Der bliver salg af slush ice, popcorn, kage, grillede pølser samt øl og vand. Så kom og vær med til nogle hyggelige timer, opfordrer forældreforeningen.

Der er stadig få ledige boder tilbage - så skal du have ryddet op på loftet, i kælderen eller garagen så køb en af de sidste pladser. Kontakt Janni på tlf 24657733  

I tilfælde af regnvejr er boderne i gymnastiksalen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0