AnnonceLuk annonce




Lokalpolitisk forklaring udbedes – tak.

31-05-2020

Læserbrev:

Lokalpolitisk forklaring udbedes – tak

Kalundborg Kommune har siden 2010 begrundet manglende overholdelse af Folkeskoleloven, Serviceloven og FNs Børnekonvention med henvisning til Inklusionsloven (2012) ved at skoleledere ikke har indstillet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for udarbejdelsen af en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) på tre børn med infantil autisme/ADHD, som skal foreligge før en henvisning til udredning og behandling i Børnepsykiatrien går igennem, behandling i psykiatrien, som nu er nødvendig, fordi man ikke har fulgt de specialpædagogiske anvisninger i folkeskolen med henvisning til Inklusionsloven, ”Børnene  skal rummes i folkeskolen og diagnoser derfor er irrelevante” og i PPR ikke har udarbejdet PPV med henvisning til Budgetloven/Serviceloven (2014), ”Der må ikke henvises flere børn med autisme/ADHD i Kalundborg Kommune”.

Hvis man ikke indstiller til PPR og PPR ikke henviser til Børnepsykiatrien koster vi ikke noget, men alligevel har de kommunale instanser og politikere fastholdt i 10 år, at det ikke handlede om økonomi og besparelser. Nu er vi landet hos PPR og fået medhold i et massivt kommunalt svigt, som nu i Kalundborg Kommune begrundes med, at det er Budgetloven/Serviceloftet (2014), budgettet til specialområdet er overskredet, kassekredit duer ikke for det giver et strammere budget næste år, som jeg forstår det.

Egen læge kan i princippet henvise uden PPV, men i de tilfælde hvor henvisningerne går igennem via egen læge er det ikke fordi forældrene er brokkehoveder, men beskriver udelukkende, hvor omfattende behovet for udredning og behandling i psykiatrien og et behandlingskrævende specialskoletilbud er blevet, for det er umuligt for egen læge at få henvisningen igennem til Børnepsykiatrien uden en PPV.

Når Inklusionsloven tolkes ud fra det økonomiske perspektiv og Serviceloftet skal holdes, så pålægger man skoleledere ikke at indstille til PPR og PPR ikke at henvise til Behandling i Børnepsykiatrien, hvor behandling kun kan finde sted fordi det er en specialistopgave at behandle børn med autisme/ADHD, som ikke kan varetages i kommunalt regi og ikke kan varetages i Børnepsykiatrien, hvis ikke rette behandlingskrævende specialskoletilbud er aktuelt.

Der er gennem årene afholdt stormøder og man nedsatte i Kalundborg Kommune et Forældrepanel, hvor det også i forældrepanelet fra Kalundborg Kommunes ansatte blev fremlagt som, at det ikke var økonomien som spillede en rolle, fordi der følger en vis portion penge, med alle elever, som indskrives i folkeskolen og som kan anvendes til specialområdet og man har yderligere en ekstra pose penge, som man kan dele ud af ved behov. Ved at lade pengene følge eleverne gør man altså, ifølge Kalundborg Kommune, mere end i andre kommuner på specialområdet, men når der er et budget, et serviceloft og Kalundborg Kommune demografisk, antal i borgere som afgør tilføjelser af penge fra staten til kommunerne, hvordan kan man så sige, at man gør mere i Kalundborg Kommune end andre kommuner?

Det lød da fint og på papiret er det fint for så får alle med særlige behov på papiret den hjælp, som de har behov for, men sådan er virkeligheden ikke for, når Budgetloven/Serviceloftet, budgettet på specialområdet skal holdes, så henviser man til inklusionsloven, som siger at 98 % alle børn skal rummes i folkeskolen (2012) efterfølgende at elevers udvikling og læring så vidt muligt skal finde sted i den almindelige undervisning (2019).

Jeg forstår mig ikke så meget på politik, men jeg forstår mig på mine børns særlige behov og de har aldrig fået den støtte og hjælp, som vi ifølge inklusionsloven, Serviceloven og FNs børnekonvention er berettiget til, som jeg forstår lovgivningerne, for de kan også tolkes forskelligt. Jeg syntes familier som har behov for særlig støtte fortjener ordentlige forklaringer, så de kan give ordentlige forklaringer til deres pårørende og særligt børn, som ikke forstår, hvorfor vi ikke kan hjælpe dem - TAK

Maria Farrel Larsen

Mor til tre børn med infantil autisme/ADHD udsat for et massivt svigt i systemet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0