AnnonceLuk annonce




Lokalhistoriske arkiver inviterer indenfor

05-11-2019

Af Jens Nielsen

De mange lokalhistoriske Arkiver i Kalundborg Kommune inviterer indenfor til Arkivernes Dag, lørdag d. 9. november. Samtidig præsenteres bogen ’Arkivernes Hjul’, den fjerde årbog i rækken.

Den 2. lørdag i november inviterer alle lokalhistoriske arkiver i hele landet til ’Arkivernes Dag, sådan er det også i Kalundborg Kommune, hvor syv af de otte arkiver inviterer indenfo lørdag d. 9. november. Bjergsted er undtaget.

På arkiverne vil der være spændende udstillinger om tiden der var.

Samtidig med ’Arkivernes Dag’ præsenteres bogen ’Arkivernes Hjul’ en årbog med fortællinger fra hele kommunen, i øvrigt den fjerde bog i rækken.

Bogens forord er skrevet af Peter Hermann, og følgende fortællinger er at finde i bogen:
Sejerø Kirke, Marinemaleren Otto Stoltenberg, Ole Jensens spændende oplevelser med rallysporten, Hundefører ved grænsen, Det stod i avisen i 1919, Skæbner i Skibbrogade, Marie Mathilde Olsen, Enkeltbillet til Gørlev, Bogens betydning, Herregården Birkendegaard, Herskab og tjenestefolk på Birkendegaard, Mosekongen Harald Brøndgraver, Vognmand Jeppesen, Luk op for benzinen, Kalundborg Frisørlaug, Historien om Vollerup skoven, Stjernebyprojektet, Bjørneskelettet, Røsnæs Friskole og Tømmerup brugs. Sidst og ikke mindst årets Hjulspind, hvor begivenhederne i kommunen med en spids pen får hjulet til at spinde.

Bogen er på 120 sider og rigt illustreret, og sælges på alle lokalarkiverne i Kalundborg Kommune.   

De mange lokalhistoriske arkiver og foreninger i Kalundborg Kommune er samlet i organisationen Paraplyen, se mere på arkivparaplyen.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0