AnnonceLuk annonce




Lokale spejdere på sommerlejr

06-08-2019

For tropsspejderne fra DDS Esbern Snare, gik årets sommerlejr i uge 31 til Forlev Spejdercenter, der ligger en rask gåtur fra Skanderborg. Men inden spejderne nåede frem, var det ud at se med Movia og DSB – udrejsen var en positiv oplevelse. Efter ca. 4 km gåtur kunne rygsækken endelig lægges og området udforskes – der var både flade marker, stejle skrænter, sumpede moser, sø og skov.

Tre patruljetelte og et enkelt ledertelt blev hurtigt slået op, spisebord bygget af rafter og bundet med tov, klar til aftenens måltid, kødsovs m/spaghetti – medbragt hjemmefra i frysetørret udgave.

For hele lejren var der på forhånd lavet et aktivitetsprogram, med plads til afslapning og hygge.

Hike er et af faste punkt på en sommerlejr, en tur på ca. 25 km gik tropsspejderne til Ravnsøhytten, gennem den smukke og meget varierede natur – heldigvis med svømmetur i Ravnsø, bygning af bivuak, tørkost på trangia, og med høj sol, 25 - 30 °C, blev det en varm og svedig tur.

Natløb skulle spejderne heller ikke snydes for, der skulle løses opgaver, fordelt i området. Specielt passage mellem de enkelte poster var en udfordring – udklædte ledere gjorde deres bedste for at udfordre spejderne i de mørke skove. Alle de lokale spejdere gennemførte løbet – in good spirit.

Fredag eftermiddag var det store bagedag, hvor centrets nye stenovn blev brugt til at frembringe de meste lækre kanelsnegle til spejderne.

Lørdag formiddag blev der vinket farvel til Forlev Spejdercenter og turen gik tilbage til Kalundborg, hvor alle forældre ventede på deres tropsspejdere.

Nu er der spejderfri i et par uger, tropsmøderne starter ugen efter skolerne, og igen lørdag den 24. august er der spejderløb – læs mere på www.esbernsnare.dk



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0