AnnonceLuk annonce




Lokale redningsfolk blandt landets bedste

09-09-2018

Kalundborgholdet fra det frivillige beredskab under Vestsjællands Brandvæsen, fra venstre, Jonas Melchiorsen, Dennis Thulstrup, Sussi Holland Jensen, Christian Lund, Thomas Dyhr og Andreas Anskjær. Privatfoto

Af Jens Nielsen

En gruppe frivillige under Vestsjællands Brandvæsen er vendt hjem med en flot 2. plads efter Beredskabsforbundets landsstævne er afviklet hen over weekenden.

Op mod 500 deltagende mænd, kvinder og unge fra landets Frivillige redningsberedskaber og ungdomsbrandkorps, har dystet mod hinanden i forskellige discipliner indenfor det Danske redningsberedskabs tjenestegrene, hele denne weekend i Gråsten.

Blandt de mange deltagere var et hold på seks personer fra det frivillige beredskab under Vestsjællands Brandvæsen i Kalundborg, og holdet er kommet hjem med en flot 2. plads i kategorien ’storm’.

”Det er gået over al forventning, vi er meget positive over resultatet, sidste gang endte vi faktisk sidst,” fortæller en glad og stolt Dennis Thulstrup, som har været holdleder for Kalundborgholdet.

Med på holdet var også Christian Lund, Thomas Dyhr, Sussi Holland Jensen, Jonas Melchiorsen og Andreas Anskjær.

Disciplinerne der blev konkurreret i, relaterede sig til de mange opgaver de frivillige løser rundt omkring i Danmark, såsom brandslukning, redning af personer, redning i højden samt forcering og afstivning af bygningsdele, bjærgning, indkvartering og forplejning af nødstedte, kommunikation, pumpeopgaver, førstehjælp og afsøgningsopgaver. Samtidig er stævnet en hyldest og fest for alle de frivillige, hvis indsats er uundværlig for hele Danmark.

Temaet for landsstævnerne har siden 2012 været “Vi hjælper Danmark og beredskabet ved ekstremt vejr” – og konkurrencerne hedder derfor storm, skybrud, sne, tørke osv.

Kalundborgholdet deltog i disciplinen Storm, hvor konkurrencen bestod af en forhindringsbane, bestående af følgende tekniske redningsobjekter: gennembrydning, afstivning af etagedæk, bjærgning og redning fra etager båretransport. Banen skulle gennemføres så hurtigt og korrekt som mulig, og det klarede Kalundborgholdet altså til en flot 2. plads.

Prinsesse kikkede forbi

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie besøgte lørdag landsstævnet. Prinsessen er korpsmester à la suite i Beredskabsstyrelsen. Prinsesse Marie har siden 2016 arbejdet som projektmedarbejder inden for forebyggelsesområdet i Beredskabsstyrelsen i Birkerød.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0