AnnonceLuk annonce




Lokal kok i spidsen for Kokkelandsholdet

19-03-2019

Det bliver den 51-årige Morten Juul Andersen, Kalundborg, der bliver ny administrerende direktør for Kokkelandsholdet. Han kommer til Kokkelandsholdet med national og international erfaring indenfor gastronomi, forretningsudvikling og ledelse.

Det bliver den 51-årige Morten Juul Andersen, der er bosat i Kalundborg med sin familie, der bliver ny administrerende direktør/CEO for Kokkelandsholdet. Han afløser Sten Sloth Knudsen, der har stået i spidsen for Kokkelandsholdet siden 2011. 

Morten Juul Andersen kommer til Kokkelandsholdet med national og international erfaring indenfor gastronomi, forretningsudvikling og ledelse. 

Han er uddannet kok og tjener har arbejdet blandt andet som Køkkenchef på Restaurant Kommandanten i København, og fik som den yngste i Norden (24-årig) den første Michelin-stjerne til restauranten. Herudover har han arbejdet som Executive Chef på Restaurant Divan 2, Tivoli, privat kok for Oracle`s stifter Larry Ellison og Ledelsesrådgiver for Fazer Food services A/S.

Senest og siden 2012 har Morten Juul Andersen arbejdet Nordisk Direktør for den Amerikanske service koncern ARAMARK i Esbjerg.

Skal sikre fremtidige resultater

Med ansættelsen af Morten Juul Andersen som ny administrerende direktør, er Kokkelandsholdet klar til at iværksætte en ny og ambitiøs udviklingsplan, der skal udmønte sig i endnu flere danske medaljer til OL og VM for Kokkelandshold.

Morten Juul Andersen tiltræder som officielt som administrerende direktør/CEO den 1. april 2019 på kontoret i Odense.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0