AnnonceLuk annonce




Løsladt efter sigtelse for drabsforsøg

12-01-2018

Kampklædt politi slog til mod flere adresser i Kalundborg hvor to personer blev anholdt. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Politiet har løsladt den ene af de to varetægtsfængslede i sagen om drabsforsøg i Kalundborg, hvor en ung mand blev ramt af skud i lysken. Skyderiet skete i Sct. Olaiparken den 3. januar.

Politiets efterforskning har vist, at den løsladte, 33-årige mand fra Roskilde ikke har været på gerningsstedet på tidspunktet for drabsforsøget.

Den 33-årige blev anholdt den 4. januar om aftenen, hvor kampklædte betjente slog til mod flere adresser i Kalundborg.

Sammen med den 33-årige blev også en 28-årig mand fra Kalundborg anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Politiet efterforsker fortsat sagen, og har ikke flere kommentarer til hverken løsladelsen eller sagen som helhed.

Se også - Video: Kampklædt politi slog til mod flere adresser



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0