AnnonceLuk annonce




Løb med Trille og Trolle

23-09-2018

Trille Trolle Løb i dag. Foto: Ole Sørensen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I formiddag afholdte Fuglede Idrætsforening Trille Trolle Løb for både børn og voksne, og omkring 100 deltog.

Der var to ruter til Trille Trolle Løbet, der løb af stablen i dag, en på 2, 7 km. og en på omkring 4 km. 100 børn og voksne deltog, og de ca. 60 børn var vilde med de to store trolde Trille og Trolle, der varmede op med dem, inden løbet, og ligeledes tog imod dem i målfeltet. 

”Vi har Trille Trolle håndbold for 2-5-årige hver tirsdag i Hvidebækhallen, og det kom sig faktisk af det, at vi lavede løbet. Men også fordi, vi gerne vil sætte fokus på fællesskab, og at det er godt og sjovt at røre sig. Det er primært Løbeklubben, der står for det,” fortæller Karina Pedersen, der er kassér i Fuglede Idrætsforening.

Til løbet i dag var der 14 poster med forskellige opgaver, som børnene skulle løse, og de elskede det. Derudover var det de to store trolde, der gav krammere til børnene, varmede op med dem, og gav dem medaljer, da de var i mål. 

”Det var første gang, vi lavede sådan et løb, men jeg tror bestemt ikke, at det er sidste med så stor en tilmelding,” siger Karina Pedersen. 

Der var vand og æbler i målfeltet, sponsoreret af Brugsen i Ubby, ligesom Jerslev Stilladsservice har lavet start/målfeltet, og Kaldred Put & Take stod for medaljerne.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0