AnnonceLuk annonce




Elever løber for de dårligst stillede børn

29-04-2019

Den 16. maj løber eleverne på Høng Skole for de dårligst stillede børn i Danmark og i resten af verden, ligesom de i øvrigt også gjorde sidste år. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Høng Skole afholder venskabsløb torsdag d. 16. maj, da Høng Skole er ambassadørskole for Red Barnet, og igen i går deltager i Venskabsløbet. Eleverne kan derfor glæde sig til at løbe penge ind til de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. 

Det er sjovt og sundt at bevæge sig, og hvis man samtidig kan være med til at gøre en fælles indsats for at hjælpe andre børn, der har brug for det, så er det ekstra sjovt. Det synes eleverne i hvert fald på Høng Skole, hvor de, torsdag den 16. maj, løber for de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden.

Venskabsløbet handler om at gøre en forskel i flok, og at eleverne gør noget for børn, der har det svært. Det er derfor ikke en intern konkurrence imellem eleverne, men det er noget, de gør samlet som klasse/skole. Igennem løbet får de styrket fællesskabet og trivslen i deres klasse, de får bevæget sig, får viden om og indsigt i andre børns livsvilkår, samt de samler penge ind til Red Barnet og deres vigtige arbejde. 

Der vil være to ruter for skolens elever. 0. til 1. kl. har en rute, der måler 750 meter og 2. til og med 6. kl. har en rute, der er 1000 meter. Jo flere runder, børnene løber, des flere penge samler eleverne ind til Red Barnets arbejde.

”Eleverne løber penge ind på to måder: Ved hjælp af private sponsorer og ved hjælp af virksomhedssponsorer.Hver elev får en sponsorkontrakt, som man kan skrive sig på. På Høng Skole har vi valgt at fastsætte beløbet, så det er ens for alle elever, da det ikke er beløbet, som er i fokus, men mere at børn løber for at hjælpe andre børn. Som privat sponsor kan man derfor støtte sit barn/barnebarn/nabos barn osv. ved at give 2 kroner for hver runde, eleven løber. Det samme kan man gøre som virksomhedssponsor. Man kan også vælge at støtte en klasse eller hele skolen for hver runde, eleverne samlet set løber. Det er også muligt at støtte med et på forhånd fastsat beløb. Alle elever deltager dog i løbet med el. uden sponsor, da det naturligvis er frivilligt, om man vil have en sponsor eller ej. Det vigtigste er, at vores elever får et par sjove og hyggelige timer sammen, og alles indsats betyder noget, da de på den måde støtter fællesskabet, udviser solidaritet og giver hinanden opbakning og motivation under løbet,” fortæller Jeanette Kjærgaard Christiansen, der er inklusionspædagog på Høng Skole.

Elevernes indsats kommer til at gøre en stor forskel. Pengene, som de løber ind via Venskabsløbet, går til Red Barnets arbejde for at redde, beskytte og styrke de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. I Danmark bekæmper Red Barnet vold, overgreb og mobning. Red Barnet opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft og arrangerer lejre og oplevelser i naturen for udsatte børn og deres familier. Sidste år samlede Høng Skole 9.742 kr. ind, og de er spændte på, hvordan det går i år.

Man kan læse mere om venskabsløbet på redbarnet.dk/venskabsløbetog om Høng Skoles indsamling her, hvor man også kan indbetale det sponsoreret beløb samt sende en hilsen til en elev eller en klasse https://venskabsloebet.redbarnet.dk/2019/6-3388?v=20190427164649&justEdited=true

Fakta om Red Barnet

  • For 50 kr. kan Red Barnet uddele medicin til 20 børn i katastrofeområder
  • For 100 kr. kan Red Barnet afholde 18 udflugter (fx skovture ), fælles lege (fx fodbold, kreativitet med ler mv.) eller arrangementer for et børn i asyl.
  • For 150 kr. kan Red Barnet give rent drikkevand til 10 familier i områder med tørke             
  • For 200 kr. kan Red Barnet give midlertidig husly til en familie på flugt fra krig el. katastrofer.

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0