AnnonceLuk annonce




Litteratur, fortælling og finger-food

21-10-2019


Nordisk Litteraturuge markeres på Gørlev Bibliotek mandag den 11. november.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Mandag den 11. november markerer Gørlev Bibliotek Nordisk Litteraturuge ved forskellige tiltag i et særligt rum på biblioteket.

Gå efter lyden af Rasmus Lyberth, Carl Nielsen og Edvard Grieg, og man finder hvide birkestammer, smukke gevirer og blafrende lys, der reflekteres i klart glas. Kalundborg Biblioteker har, midt i november, etableret et særligt rum på Gørlev Bibliotek, for at markere Nordisk Litteraturuge.

Bibliotekets formidlere har udviklet forskellige præsentationer af nordisk litteratur. Man kan høre om bl.a. Maren Uthaugs mangefacetterede univers, om Erlend Loes sorgmuntre personager, om de bedste krimier fra de nordiske lande og om nordisk børnelitteratur. Man får også en fri levende mundtlig genfortælling af norske Bjørnstjerne Bjørnsons novelle ’Faderen’. 

Nordisk Litteraturuge er ligeledes kendetegnet ved, at biblioteker og andre kulturinstitutioner læser højt af den samme bog. I år er værket Karen Blixens ’Babettes Gæstebud’, som man også vil få smagsprøver på. Vi sender gæsterne hjem ved ’at tænde lys i verden’ og recitere Tove Ditlevsens lyrik. I pausen forkæles man ydermere med en nordisk servering af birkebryg og Slagter Jacobs fingerhapser med norsk fenalår og durocgris fra lokale producenter.

Det hele finder sted på Gørlev Bibliotek mandag den 11. november kl. 19 -21.30. Man kan melde sig til på www.kalundborgbib.dk under ”det sker”. 
For at gøre klar til arrangementet, lukker Gørlev Bibliotek kl. 18 den 11. november. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0