AnnonceLuk annonce




Lions delte gaver ud til plejecentre

16-05-2020

Af Jens Nielsen

Flere plejecentre i Kalundborg Kommune fik fredag gode gaver fra Lions i Kalundborg, og med støtte fra Kvickly Kalundborg.

Medlemmer fra Lions Kalundborg havde fredag fyldt fem kundevogne med varer hos Kvickly i Kalundborg, masser af lækkerier som blomster, vin, chokolade og Bailey, alt sammen gaver til beboere og medarbejdere på seks forskellige plejecentre i Kalundborg, Ubby, Bregninge og Spangsbro.

I alt blev der købt varer for 10.000 kr., og med en god rabat fra Kvickly Kalundborg, blev der råd til endnu flere gaver.

”Vi har kontaktet de forskellige plejecentre for at høre hvad de kunne ønske sig, som kunne være med til at forsøde tilværelsen i denne tid hvor de ikke får så mange besøg. Ligeledes vil vi give plejepersonalet noget chokolade, vi synes de har gjort et stort arbejde i disse coronatider,” sagde Flemming Larsen fra Lions Kalundborg.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0