AnnonceLuk annonce




Overskud for salg af billede til humanitært arbejde

18-12-2018

Fra venstre, Kim Rørdam, Flemming Larsen og Ole Agerbæk. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fotograf Ole Agerbæks flotte billede af Vor Frue Kirke kan nu købes som en flot plakat. Overskuddet fra salget af billedet tilfalder Lions Kalundborg.

Kalundborgfotografen Ole Agerbæk har endnu engang begået et pletskud, denne gang af Vor Frue Kirke, og efter stor interesse for billedet på Facebook, kan billedet nu købes som en plakat i størrelse ca. 30x40 cm., måske en oplagt gaveide.

”Vi har tit forespørgsler på Kalundborgbilleder, derfor tog jeg kontakt til Ole Agerbæk, som lige havde taget det flotte aftenbillede af Vor Frue Kirke, og nu er de første plakater trykt i flot kvalitet. Vi tjener intet på billedet og hele overskuddet ved salget går ubeskåret til Lions Kalundborg til humanitært arbejde,” fortæller glarmester Kim Rørdam, som også er medlem af Lions Kalundborg.

En årligt tilbagevendende begivenhed

Billedet er printet både med og uden Lions logo og årstal, men Ole Agerbæk håber at der kan fremstilles et nyt Kalundborgmotiv hvert år til jul, som med årene kan blive en hel serie, som kan hænge i folks hjem, og måske blive et samleobjekt.

”Vi håber det kan blive en tilbagevendende begivenhed, specielt når der har været efterspørgsel efter Kalundborgbilleder,” siger Flemming Larsen, præsident for Lions Kalundborg.

Det flotte billede af Vor Frue Kirke er blevet til da Ole Agerbæk en aften var taget til Gisseløre for at fotografere de to radiomaster med lys på, når nu kameraet var stillet op blev der også lige stillet skarpt på Vor Frue Kirke, og det kom der så endnu et pletskud ud af.

Billedet kan købes hos Glarmester Kim Rørdam på Stejlhøj i Kalundborg. Prisen starter ved kr. 200,-

For de fotointeresserede så er billedet taget med en lukkertid på 16 sekunder, blænde 2,8. Iso 100.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0