AnnonceLuk annonce




´Lille Frø´

13-09-2018

Kontakt@tv-kalundborg.dk

Teater Fantast kommer til Kalundborg lørdag den 29. september med forestillingen ’Lille Frø’. Rigtig mange børn og forældre elsker at læse historien om den Lille Frø, og historien er også blandt kronprinsparrets yndlingsbøger.

Jakob Martin Strids “Lille Frø” er en blanding af den klassiske dannelsesroman og en dramatisk roadmovie i form af en populær børnebog med typiske skønne tegninger. Teater Fantast, der står bag den succesfulde dramatisering af Strids “Mustafas Kiosk”, sætter nu “Lille Frø” i scene, med alle de frække og skøre påfund fra den lille forældreløse frø fra rummet.

Udover en masse festlige narrestreger, handler fortællingen om at rejse langt væk hjemmefra, men mest af alt om, at man er god nok, som man er, og i virkeligheden er elsket, på trods af at man er en slem lille frø.

Forestillingen vises på Musisk Skole i Kalundborg lørdag den 29. september kl. 14, og er for børn fra 4-8 år. Billetbestilling sker via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0