Lidt royal har man vel lov til at være

13-02-2021

Af journalist Sonja Husted Rasmussen. Foto: Henry Frederiksen, Kalundborg

Besøg af den kongelige familie kastede flere gange glans over Kalundborg i borgmester Jørgen Hagemann-Petersens regeringstid.

Jørgen Hagemann-Petersen følte sig som kalundborgenser med hud og hår, og han lod sjældent muligheden gå fra sig, hvis han kunne iscenesætte Kalundborgs glorværdige fortid på ny.

1959 blev et stort år for byen og dens borgmester, da Kong Frederik d. 9. indviede Elektricitetsselskabet Isefjordsværkets Blok 1 af Asnæsværket, der i de kommende år voksede til Sjællands største kraftværk.

Asnæsværket var planlagt allerede i Socialdemokratiets sidste byrådsperiode men blev altså indviet, da den konservative borgmester var kommet til magten.

Ungerne skulle tisse

Forhenværende borgmester Aage Brejnrod, der afløste Hagemann på posten, husker stadig indvielsen. Brejnrod var lærer på Rynkevangskolen og var, som han udtrykker det, udkommanderet til sammen med sin 1. klasse at repræsentere Rynkevangskolen. Kongen kom sejlende med kongeskibet Dannebrog og lagde til kaj, meget forsinket.

Det skabte ikke større royale følelser hos Kalundborgs senere borgmester, for forsinkelsen betød, at de små skoleelever skulle tisse. Toiletter var der ikke lige tænkt på. De måtte derfor træde af på naturens vegne – i naturen.

Borgmesterkæden

I 1968, året da J.H.P. fyldte 60 år, var tronfølgerparret inviteret på officielt besøg i byen for at fejre 800-året for Kalundborgs grundlæggelse.

I anledning af det royale besøg havde byens erhvervsliv, foreninger og mange privatpersoner samlet ind til en borgmesterkæde, som Hagemann kom til at bære ved mange officielle begivenheder de følgende år.

Om kæden fortæller Aage Brejnrod, at redaktøren for Kalundborgs socialdemokratiske avis Christen Haurum da også gerne ville bidrage til kæden, selv om den konservative borgmester ikke ligefrem var hans livret. Haurum og det socialdemokratiske organ havde dog kun råd til et halvt led til kæden, og den gave blev afslået af Komiteen for indsamling til borgmesterkæde i Kalundborg.

Kæden er udført i 18 karat guld. Kæden kom i brug halvanden time efter, den var blevet overrakt til borgmesteren, da han åbnede en stor erhvervsudstilling i Kalundborghallen. Ca. 100 foreninger, virksomheder, forretninger og privatpersoner bidrog til indsamlingen af de 30.000 kr., som kæden kostede.

Nederst ses Kalundborgs gamle signet og over den Kalundborgs byvåben. På fire led i kæden ses også symboler for landbrug, handel, håndværk, industri, søfart og fiskeri.

I 1971 kom kongeparret på officielt besøg i Kalundborg i anledning af Vor Frue Kirkes 800 års fødselsdag.

Det skete

Gennem sin borgmestertid kunne Hagemann, iført borgmesterkæde, foretage en stribe indvielser i sin kommune.

Der skete meget i de år viser en oversigt over alt det, som Hagemann-Petersen var medvirkende til:

1957 Kalundborg Gymnasium

1960 Ny færgehavn og stationsbygning

1960 Gadegennembrud Vænget

1960 Olieraffinaderiet (Veedol, senere Esso og Statoil, nu Equinor

1962 Biblioteksgården

1962 Flyveplads Kaldred

1963 Plejehjemmet Solgården

1963 Gymnasieudvidelse

1963 Kalundborghallen

1963 Carmen Curlers starter produktionen

1966 Kommunesammenlægning med Tømmerup

1968 Munkesø Stadion

1968 Ulshøjskolen

1969 Novo

1970 Kommunesammenlægning med Raklev, Røsnæs og Årby

1970 Indretning af byrådssalen i Det gamle Rådhus i Adelgade

1971 Gadegennembrud-Bredgade

1972 Gyprocs gipspladefabrik

1973 Munkesøskolen

1977 Kaalund Kloster indrettes til administration efter brand

1978 Kalundborghal 2 med svømmehal

Oliekrigen

Næste artikel i serien om Jørgen Hagemann-Petersen handler blandt andet om oliekrigen, som Hagemann-Petersen tabte og hans firma dermed mistede olieleverancerne til kommunens institutioner.