AnnonceLuk annonce




Lejligheder i dele af tidligere sygehus

16-08-2018

De tidligere sygeplejerskeboliger sættes nu i stand. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det tidligere sygehus i Kalundborg, der indtil april 2018 fungerede som asylcenter, blev i juni 2017 opkøbt af Ejendomsselskabet Kalundborg P/S, der nu går i gang med at ombygge de gamle sygeplejerskeboliger til lejligheder.

Ejerne bag selskabet Ejendomsselskabet Kalundborg P/S går nu i gang med at ombygge de tidligere sygeplejerskeboliger nord for det tidligere Kalundborg Sygehus. Efter planen skal de stå færdige den 31. december i år. 

De er fire ejere af Ejendomsselskabet Kalundborg P/S - Appel Ejendomme ApS, Mijoni ApS, FRK 2 A/S og NK Invest ApS.

Da man købte det tidligere Kalundborg Sygehus, var det lejet ud til Udlændingestyrelsen, da der dengang var asylcenter under Dansk Røde Kors på adressen. Men det tidligere sygehus har nu stået tomt siden foråret 2018.

”Vi har snakket om mange forskellige ting, men er nu kommet frem til, at de tidligere sygeplejerboliger i hvert fald skal renoveres, og stå klar til udlejning til slut december i år,” siger Niels Jørgensen, der er en af ejerne af ejendommen.

Planen er, at der skal være ganske almindelige toværelses udlejningsboliger, som man altså går i gang med nu, men ejendommen er i øvrigt sat til salg hos en ejendomsmægler, og der er flere, der kigger på hele ejendommen, og alt er muligt, da ejerne af bygningerne er åbne over for nye idéer og muligheder.

Dialog med forsyningen

Ejerne har længe været i dialog med Kalundborg Forsyning, da man gerne vil omlægge hele varmesystemet. Som det er nu, kører ejendommen på eget system, og det vil man gerne lave om på, da det er alt for dyrt.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0