AnnonceLuk annonce




Legater til unge studerende

09-05-2019

Legatmodtagere Caroline Strandberg, Rikke Them Lilholt sammen med  fondsformandSøren Skovager. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Gørlev-Høng Rotary Klub har i denne uge uddelt fire legater af kr. 7000.- til fire unge studerende fra Gørlev-Høng.

Gørlev-Høng Rotary Klub har en fond til understøttelse af unge, som under uddannelse søger hjælp til særlige kurser i ind- og udland, der relaterer sig til deres studier. De unge skal have rødder i Gørlev-Høng området.

I år har klubbens fond, med fondsformand Søren Skovager i spidsen, udvalgt fire lokale studerende, som er, Camilla Olsen der studerer Folkesundhed på Københavns Universitet. Projektophold i Grønland. Jakob Kristoffer Kirk der læser til Maskinmester på Københavns Maskinmesterskole. Læser et semester i Syd Korea. Caroline Strandberg der studerer biokemi på Københavns universitet. Udvekslingsophold i Melbourne Australien og Rikke Them Lilholt der læser erhvervsøkonomi på Syd Dansk Universitet i Odense. Udvekslingsophold på James Cook Universitet i Australien.

Caroline Strandberg og Rikke Them Lilholt var til stede ved legatuddelingen, der foregik ved Gørlev-Høng Rotary Klubs møde på Reersø kro i denne uge. De to øvrige legatmodtagere var taget ud i den store verden.

Gørlev-Høng Rotary Klub forventer, at de alle, når deres studierejser er tilendebragt, kommer i klubben og fortæller om opholdet og deres videre planer for studierne.

Gørlev-Høng Rotary Klub har en fond baseret på privat donation. Der kan søges en gang om året, marts måned. I 2019 havde klubben fået 17 ansøgninger, hvoraf de fire skilte sig markant ud som betingelse for legatmodtagelse efter fondens formålsparagraf.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0