AnnonceLuk annonce




Lastbil udbrændt: Benzin eksploderede

15-07-2021

Af Jens Nielsen

En mindre lastbil fra et asfaltfirma udbrændte totalt torsdag morgen på Eskebjerg Strandvej i Eskebjerg.

Vestsjællands Brandvæsen blev kaldt til brand i lastbil torsdag kl. 08.03 i krydset Eskebjerg Strandvej – Galtebjergvej i Eskebjerg hvor der var gået ild i en mindre lastbil tilhørende et asfaltfirma.

Den ene af de tre asfaltarbejdere forklarer, at han var i gang med at hælde benzin på en generator som stod på ladet, da benzinen eksploderede mellem hænderne på ham. Generatoren havde ikke været startet, så intet var varmt omkring stedet, oplyser asfaltarbejderen.

Branden bredte sig til resten af lastbilen som er totalt udbrændt.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, men de tre asfaltarbejdere var lidt rystede.

Brandmandskabet fra stationen i Snertinge fik hurtigt bugt med flammerne, men lastbilen stod ikke til at redde.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0