AnnonceLuk annonce




Fik flere øksehug og blev stukket med stikvåben 23 gange

18-10-2019

Politiet spærrede Ulstrupvej lige uden for Gørlev i flere timer. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den 45-årige mand som tilbage sidst i september blev udsat fort et voldsomt overfald i Gørlev, blev slemt tilredt med både hug fra en økse og flere stik fra et stikvåben, oplyser Ekstra Bladet som har talt med manden.

Politiet var massivt tilstede på Ulstrupvej lige uden for Gørlev sidst i september, vejen var spærret for al trafik i mange timer, mens politi og deres hunde arbejde på stedet.

En mand var blevet slået ned i et voldsomt overfald, og var efterfølgende flygtet til Shell tanken i Gørlev, hvorfra han blev fløjet til Rigshospitalet, med store skader efter overfaldet, bl.a. i ansigtet.

Ekstra Bladet har nu talt med 45-årige Lars, som har postadresse under 4200 Slagelse, som fortæller at han blev hugget med en økse flere gange, bl.a. i ansigtet, og stukket 23 gange med et stikvåben flere steder på kroppen, inden han i sin bil kørte til Shell tanken hvor der blev slået alarm til politiet.

Det ene slag med øksen ramte midt i ansigtet, rydder den ene halvdel af munden for tænder og kløver kind og kæbe op. Lars får også hug med øksen i baghovedet og i ryggen.

Hvorfor Lars skulle have tæsk den dag, ved han stadig ikke med sikkerhed, fortæller han Ekstra Bladet.

En bil var kørt op foran Lars´s bil og fra bagsædet steg manden med øksen ud og begyndte at hugge mod den 45-årige Lars.

Det var en tvist om en 60-årig mand, som skulle sættes ud af sin bolig af nogle andre mænd, der ifølge Lars kan være baggrund for overfaldet.

”Jeg er glad for, at jeg er i live. Og for at jeg fortsat er en del af min kones og mine to børns liv,” fortæller Lars til Ekstra Bladet.

Efterforskning i sagen førte politiet frem til Industrikrogen i Jyderup samme aften som overfaldet var fundet sted, hvor politiet foretog en ransagning af en adresse, som af politiet er kendt for at være et tilholdssted for personer med relationer til rockermiljøet.

I forbindelse med ransagningen foretog politiet anholdelse af en 32-årig mand fra Gørlev, som nu er varetægtsfængslet, sigtet for drabsforsøg.

Video: Mand søger tilflugt på tankstation efter voldsomt overfald



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0