AnnonceLuk annonce




Landet rundt med mormors kolonihavehus på hjul

09-06-2021

Det rullende kolonihavehus er indrettet med alle moderne bekvemligheder. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Et lidt specielt køretøj gæstede onsdag Kalundborg. Et hjemmebygget kolonihavehus på hjul efterspændt en gammel Bukh traktor fra 1966.

Arne Pedersen fra Fanø er på vej Danmark Rundt med et noget specielt vogntog.

Han har sidste år bygget et kolonihavehus på resterne af en gammel udstillingstrailer, et hus med alle moderne bekvemligheder som toilet, bad, køkken, vandtank og solceller på taget.

Det rullende kolonihavehus bliver trukket af en toprenoveret Bukh traktor fra 1966. Samlet pris for hele vogntoget, lige godt 100.000 kr.

Arne Pedersen startede sin tur landet rundt fra Fanø, han har været helt i Skagen og onsdag kom han til Kalundborg fra Samsø.

I Kalundborg kender han Rene Jensen fra DTN Scooter på Slagelsevej. Derfor var det helt naturligt lige at holde ind og hilse på.

”Jeg er jo gammel sømand og har sejlet jorden rundt, og har rejst meget i fjernøsten, så nu vil jeg se Danmark,” fortæller Arne Pedersen, der får rigtigt meget opmærksomhed hvor han kommer rundt med sit speciale vogntog.

I dag onsdag aften vil Arne Pedersen være ved havneparken i Kalundborg i forbindelse med at Havnedæksparkerne udstiller deres biler, inden han kører videre rundt i landet.

Arne Pedersen regner med at være tilbage på Fanø midt i juli måned, så skulle han gerne være kommet hele Danmark rundt.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0