Lær noget nyt og fortsæt med at lave noget, der er svært

Lars Almblom nyder stilheden fra sin terrasse ved sit hvide hus på Røsnæs. Foto: Jens Nielsen.

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Lars Almblom har beklædt topposter i erhvervslivet og haft talrige bestyrelsesposter. Nu nyder han stilheden på Røsnæs – og jobbet som ekstern lektor på CBS.

Lyset slår smut hen over fjordens bølger, der skyller ind mod sydkysten af Røsnæs. Selv om han kender den så godt, nyder Lars Almblom, 73 år, den udsigt hver eneste dag.

Vandet og himlen skifter hele tiden farver, ikke to dage, to timer, er ens, for lyset og dermed udsigten ændrer sig hele tiden. Det sætter han pris på sammen med stilheden, for der sker ingenting som i absolut INGENTING. Han tilbringer megen tid udendørs og siger med et selvironisk smil:

- Jeg har det fantastisk i mit eget selskab, jeg synes, jeg er så god at være sammen med! – og tilføjer, at det ikke betyder, at han ikke kan lide at have folk omkring sig, for det kan han, men efter samværet med andre nyder han atter stilheden.

Vi besøger Lars Almblom i hans kridhvide hus ved fjorden for at høre, hvordan han klarer kontrasten mellem et travlt arbejdsliv og pensionisttilværelsen, og han deler gavmildt ud af gode råd til andre i samme fase af livet: Bliv ved med at lave noget, der er svært og lær noget nyt!

Det er hans faste overbevisning, at alle mennesker har evner, så uanset hvad din metier har været, så har du noget at bidrage med.

Det er ingen tilfældighed, at det netop er huset på Sandlodsvej på Røsnæs, der danner rammen om Lars Almbloms pensionisttilværelse. Hans forældre købte huset som sommerhus tilbage i 1960’erne, og Lars kender det vestsjællandske område, idet han er født i Høng og er student fra Kalundborg Gymnasium.

Nu bor han i huset alene, for han og hans kone, Charlotte, lever i et såkaldt COLA-parforhold, det vil sige Couples Living Apart, hun i Hellerup, han på Røsnæs, for de to fandt ud af, at de ville noget forskelligt. Hun er en citygirl og får stress af at bo på landet, hvor der ingenting sker, han får til gengæld stress af bylivet. Fremfor at blive skilt har de valgt den moderne COLA-løsning.

267 m over jordens overflade 

Lars Almblom var fra 1980-2006 ansat på Novo Nordisk og ledede i de 26 år adskillige funktioner med stigende ansvar, de seneste seks år som medlem af direktionen – Executive Management – med direkte reference til daværende administrerende direktør Lars Rebien Sørensen, nuværende bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden.

Lars Almblom havde ansvar for globalt salg og markedsføring, og i de år rejste han hele tiden, i hele verden. Hans kone sagde dengang: - Du er jo aldrig hjemme. Det ville Lars ikke indrømme men et kig på gamle pas og rejseplaner overbeviste ham om, at ret havde hun jo:

- Du har sgu ret, jeg var aldrig hjemme.

Alene i 1979 hvor deres første datter kom til verden  var han i Japan 13 gange, og han var guld- og platinmedlem af adskillige flyselskabers programmer. Ægtefællerne talte ofte om, at en udstationering kunne være en mulighed, men da Charlotte spurgte sin mand, om det ville betyde mindre rejseaktivitet, måtte han svare nej:

- Så vil jeg hellere være alene hjemme i Danmark, lød hendes konklusion.

Hun blev hjemme sammen med parrets to døtre, og Lars har lavet en beregning over, at han i sin tid i Novo Nordisk i gennemsnit befandt sig 267 m over jordens overflade regnet ud på antallet af rejser og flyvehøjde. Selvfølgelig misbrug af statistik, som Lars selv siger, men det giver alligevel et indtryk af rejseaktiviteten.

En kæmpeglæde

Lars Almblom har kun godt at sige om årene i Novo Nordisk, og han kalder arbejdet i medicinalindustrien for en gave, en forretning, jo:

- Men det, vi laver, er nyttigt, og det var en kæmpeglæde at vide, at det, Novo Nordisk producerer, gør livet nemmere, sikrere og bedre for diabetikere i hele verden.

Endnu et plus ved virksomheden var det, at her traf Lars sin ægtefælle Charlotte.

Alligevel valgte Lars Almblom allerede som 58-årig at sige farvel til jobbet som koncerndirektør – det skyldtes en ændring, hvor nogle af hans opgaver blev flyttet fra hans område. Det kunne han ikke acceptere, og han valgte at forlade Novo Nordisk. Det skete i bedste forståelse og med en afskedssum, for sådan var aftalen, og han besøger stadig sin gamle virksomhed og snakker med kolleger over en kop kaffe eller en frokost

Og selvfølgelig savnede han da jobbet, i hvert fald én gang om året, nemlig til det årlige internationale møde, hvor 300 topledere fra Novo Nordisk over hele verden samles til strategi- og resultatmøde med muligheden for at mødes med alle de vidunderlige kolleger.

At have behageligt travlt

Derefter fulgte årene med arbejde i en lang række vidt forskellige bestyrelser, og her lever Lars Almblom helt op til sit mantra om, at man som pensionist fortsat skal beskæftige sig med noget, der er svært og også lære noget nyt.

Det gælder også om at have behageligt travlt i modsætning til Novo Nordisk-årene, hvor Lars ikke sjældent havde ubehageligt travlt.

At have behageligt travlt betyder i hans optik at have en fuld kalender men ikke mere fuld, end at man kan ændre den, så det er muligt at tage en onsdag fri og for eksempel tage på jagt.

Krisecenter og fundraising

Blandt de opgaver, der for Lars Almblom er svære at beskæftige sig med,  er formandsskabet for et kvindekrisecenter, Bella Vista Krisecenter.

Han blev opfordret til at blive formand for centret, der har til huse på den tidligere Lindenborg Kro i Lejre Kommune. Lars synes, det er beskæmmende, simpelthen for dårligt, at et sådant center er nødvendigt, men det er det altså, og når det ikke kan være anderledes, vil han gerne bidrage til at gøre noget godt, for, som han siger, ”det største er at kunne give noget, det næststørste at lære”. Det vanskelige ligger i, at Lars i forvejen intet kender til den sociale behandlerverden. Den er han i gang med at sætte sig ind i, og den proces kalder han en lodret learningcurve.

Fundraising hører også til blandt de vanskelige opgaver, Lars Almblom beskæftiger sig med. Det sker i A Race Against Breast Cancer, som han og hans kone har grundlagt. Her gælder det om at samle penge til forskning inden for brystcancer. Lars Almblom var formand i syv år, og i de år lykkedes det at indsamle 10 mio. kr. – og alle pengene går til forskning. Der er nul administrationsomkostninger.

Fastansat på CBS

Planen om at blive ved med at lave noget svært er også realiseret i Lars Almbloms job som ekstern lektor på CBS, Copenhagen Business School, hvor han underviser 500 timer om året.

Det arbejde er han meget glad for, og han er stolt af i en alder af 72 år at blive fastansat, med pensionsordning. Han håber at kunne blive ved længe, og at de studerende fortsat vil have ham som vejleder:

- Det er et svært job at diskutere med cand.merc.–studerende, for de har læst flere af bøgerne end jeg!

Lars Almblom har selv en cand.merc.-uddannelse fra CBS.

Klintegården

Til målsætningen om at lave noget svært og noget nyt hører også projektet med bogen om Klintegården, som udkom for nylig, og som Lars Almblom har været med til sammen med naboerne Asger Aulkjær og Ole Jerichow.

Det arbejde har for ham været en kæmpelæringsproces, og de erfaringer, han der har høstet, har givet ham lyst til at granske i sin egen families historie.

Ønske om gensyn med Japan

Blandt Lars Almbloms ønsker for fremtiden er et gensyn med Japan, som han har besøgt næsten 100 gange og også boet der i en periode.

Han vil så gerne vise landet til sine to døtre. Han finder landet dybt fascinerende, for det er så svært at forstå:

- Hver gang du forstå en lille smule, kommer du ned til et lag, der er endnu mere kompliceret, er Lars’ bud på sin fascination af landet, der både er fyldt med skønhed og effektivitet, fra stilheden i templerne til togene, der kører 250 km i timen og afgår hvert 10. minut.

Når den behagelige travlhed tillader det, læser Lars Almblom, og hans smag spænder vidt, fra biografier, deriblandt Ritt Bjerregaards og Barack Obamas, til den nyeste krimi fra Jussi Adler Olsen – og læsning af Johannes V. Jensens Kongens Fald, for 3. gang, denne gang for sprogets skyld.

Akkompagnementet til læsningen er lyden af bølgerne, der ruller ind mod kysten.

Et par højdepunkter

Lars Almblom kalder det en gave at arbejde i medicinalindustrien. Det gjorde han selv i 26 år i Novo Nordisk, de seneste seks år som koncerndirektør, og han er glad for, at han har kunnet bidrage til at gøre livet bedre for mennesker med sygdomme.

Et par nedslag i karrieren afdækker nogle følelsesladede højdepunkter, der stadig gør indtryk på Lars, når han genfortæller dem.

Den ene oplevelse omfattede en tilsyneladende meget lille ting, nemlig en hætte på et hætteglas.

Forhistorien var, at en sindssyg person i USA havde sprøjet gift i kapsler med hovedpinetabletter fra medicinalfirmaet Johnson & Johnson. Derfor skulle emballagen forbedres på alle lægemidler, også hos Novo Nordisk, og der blev sat plastichætter på glassene, så man vidste, at der ikke var pillet ved dem.

På en kongres gik en nonne fra Tanzania på talerstolen og sagde, at hun bare ville sige tak for hætterne. De betød, at diabetikere, sådan som det desværre af og til var tilfældet der, hvor hun kom fra, ikke længere kunne sælge glassene videre fyldt med et andet og livsfarligt indhold.

- Yes, tænkte Lars ved sig selv, det har jeg været med til!

Tak til Novo 7

Den anden oplevelse fandt sted i Canada på en kongres om hæmofili, blødersygdom. En mor til en søn, der var diagnosticeret som bløder, fik den såkaldte faktor 8-medicin men var begyndt at udvikle antistoffer mod medicinen. Lægen fortalte, at ovre i København, var der et firma, Novo Nordisk, der på forsøgsbasis arbejdede på en ny løsning, faktor 7. Sønnen kom med i et medicinsk afprøvningsprogram, og hans mor sluttede på konferencen med at sige:

- Thank You to Novo 7. I know now that my boy will become a man.

Den historie kan Lars Almblom stadig ikke den dag i dag fortælle uden at blive rørt, for ganske vist har han ikke selv opfundet eller produceret noget, men han har været med til at formidle resultatet.

Del