AnnonceLuk annonce




Kystskoven blev reddet fra byggeri

20-06-2021

Kystskoven rummer også en kirkegård, her Hermann Hansen på vej gennem kirkegården. Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Ikke mange, der i dag færdes i det afvekslende naturområde, tænker over, at det kunne være endt som et parcelhuskvarter gennemskåret af veje.

Det kunne være endt ganske anderledes.

Det store skovområde, Kystskoven, vest for Kalundborg, kunne i dag have været udstykket til parcelhusgrunde, så huse, haver og veje havde erobret de ca. 20 ha fra mindst 340 forskellige slags plantearter.

Forhenværende borgmester i Kalundborg fra 1978 til 1990, socialdemokraten Aage Brejnrod, husker kampen for at få fredet det enestående område på sydkysten af Røsnæs to-tre km vest for Kalundborg.

Fredning i 1988

Kampen lykkedes. Området blev fredet i 1988, og der er offentlig adgang til hele arealet. Det benytter mange sig af, og skovstierne befærdes af vandrere, motionsløbere, mountainbikere, hundeluftere og andre, der har lyst til en tur i den bynære skov eller en frokost i det grønne på en af de store åbne, sydvendte græsplæner.

Det fredede område er stærkt præget af Kysthospitalets historie, og den historie, har Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen fortalt i rapporten ”Kystskoven ved Kalundborg, botanik og historie” fra 2017.

Rundt om i kystskoven står der mindesten og små anlæg rejst til ære for personer, der havde betydning for stedet. Kysthospitalet blev bygget i 1875 som tuberkulosehospital på initiativ af overlæge dr. S. Engelsted.

Det holdt op med at fungere som hospital i 1984. Senere blev bygningerne i en periode brugt til flygtningecenter under Røde Kors, og efterhånden forfaldt bygningerne.

Indenrigsministeren fik en idé

Den temperamentsfulde og virkelystne indenrigsminister Britta Schall Holberg fik den idé, at det store skov- og parkområde passende kunne udstykkes, husker Aage Brejnrod – og det til trods for, at der lokalt var rejst et kraftigt ønske om at frede området:

- Jeg støttede forslaget om fredning og fik også amtsrådet med på det, fortæller Brejnrod.

For at gennemføre sin plan om udstykning skulle Britta Schall Holberg have Folketingets finansudvalgs samtykke.

En dag blev borgmesteren ringet op af daværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening David Rehling, der døde for ganske nylig. Han kunne fortælle, at et aktstykke var på vej til Folketingets finansudvalg om samtykke til udstykningen.

Borgmester Brejnrod ringede omgående til finansudvalgets formand Mogens Camre og forklarede ham sagen set fra Kalundborg-synsvinklen.

Mogens Camre lovede at vende tilbage, når han havde set aktstykket. Det skete kort efter, og han lovede at gå imod ansøgningen, men forklarede, at der jo skulle et flertal til for at stoppe udstykningen.

Lokale politikere mobiliseret

Derefter blev lokale politikere mobiliseret for at de kunne bearbejde deres respektive partifæller i udvalget – og ansøgningen om udstykning blev afvist. Danmarks Naturfredningsforening rejste en fredningssag, og opbakningen ikke alene politisk men også fra byens borgere var meget stor. Overfredningsnævnet afgjorde sagen endeligt den 31. oktober 1988.

Fredningens formål var at bevare områdets naturværdier og kulturhistoriske minder og at sikre offentligheden adgang til området.

Kalundborg Kommune står for pleje af arealerne. Kysthospitalets oprindelige bygninger indgik ikke i fredningen. De ejes af Kalundborg Almennyttige Boligselskab, der indrettede den oprindelige hovedbygning til boliger.

Stor sag også for Hermann Hansen

Blandt de lokale politikere, der var med i kampen for at frede og dermed redde Kystskoven fra bebyggelse, var det radikale medlem af Kalundborg Byråd Hermann Hansen, og det var en stor sag, husker han. Det kan fornemmes alene af den omfattende stak dokumenter, udklip og korrespondancer, Hermann Hansen stadig har bevaret.

Det var hans første periode i byrådet, og sagen blev lidt af en ilddåb i hans politiske arbejde. Han kontaktede det radikale folketingsmedlem Jens Bilgrav-Nielsen, der var medlem af finansudvalget, og et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og altså De Radikale sagde nej til at afhænde parkområdet til bebyggelse. Derefter besluttede de øvrige partier også at sige nej.

Hermann under æbletræet

Under en spadseretur rundt i Kystskoven en solfyldt junidag 2021 husker Hermann Hansen, at han en dag, mens fredningssagen blev diskuteret, sad under et æbletræ i plantagen og funderede over, hvor skammeligt det ville være, hvis det pragtfulde område skulle bebygges, gennemskæres af veje og måske hindre offentlig adgang.

Det ville være imod almenvellet, for alle burde have glæde af området, syntes Hermann Hansen, der blandt sine mærkesager altid har haft kampen for et bedre miljø.

Tvind og Jørn Utzon

Mange var interesserede i at købe både bygninger og skov- og parkområde, og Hermann Hansen husker, at blandt andre Tvind havde store planer om at omdanne det til et socialpædagogisk og kulturelt område. Han følte et vist pres fra Tvind-talsmanden Poul Jørgensen til at gå med på de idéer.

Også Ensomme Gamles Værn havde kig på området, ligesom der var ønske om hotelbyggeri ovenikøbet med Jørn Utzon som arkitekt. Spændende projekter, syntes Hermann Hansen, men ikke når de indebar, at der skulle bygges i skoven og plantagen.

I dag er Hermann Hansen meget glad for, at fredningen gik igennem, og han er stolt af, at han var en del af det byråd, der gjorde et kæmpearbejde for at det skulle lykkes.

Parallel til byggeri i Klosterparken

Han kan ikke lade være med at drage en parallel til de aktuelle planer om boligbyggeri i Klosterparken.

Nøjagtig som det var tilfældet med Kystskoven, vil det være et overgreb mod det enestående og bynære grønne område, synes han.

Hermann Hansen er medlem af en gruppe, hvis medlemmer er modstandere af boligbyggeriet i Klosterparken.

Han håber, at resultatet af kampen bliver en redning af Klosterparken, som det skete for Kystskoven.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0