AnnonceLuk annonce




Kvinde jagtede og tilbageholdt graffitimaler

19-02-2021

Af Jens Nielsen

En kvinde opdagede natten til fredag, at en mand var i gang med at male graffiti på Tømmerup Skole. Det lykkedes kvinden at tilbageholde manden indtil politiet nåede frem.

Natten til fredag, klokken 02.51 kontaktede en kvindelig anmelder politiet, fordi hun jagtede en mand, som havde malet en slags graffiti på Tømmerup Skoles bygninger.

En patrulje kom hurtigt den kvindelige anmelder til undsætning og fik kontakt til både hende og en 29-årig mand fra Kalundborg.

Anmelderen havde kunnet tilbageholde ham, da han klatrede over et hegn, men slog sit ben i den anledning. Det viste sig, at han havde malet graffiti på et 6 x 2 meter stort areal, men den anvendte farve/maling var meget let at fjerne, oplyser politiet i deres døgnrapport.

Politiet gjorde den 29-årige bekendt med, at politiet ville undersøge nærmere med skolen, om der var sket skade på det sted, hvor han havde malet. Den 29-årige vil derfor senere høre nærmere fra politiet, når det er afklaret, hvorvidt der er grundlag for en straffesag eller ej.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0