AnnonceLuk annonce




Kvickly inviterer til event med Chris MacDonald

31-07-2019

Mød sundhedseksperten Chris MacDonald hos Kvickly Kalundborg d. 7. september.

Af Jens Nielsen

Sundhedseksperten Chris MacDonald er på rundtur i Danmark med sin non-profit organisation, Just Human. Et projekt, der går ud på, at trivslen blandt danskerne skal blive bedre. Lørdag d. 7. september er han i Kalundborg hvor han sammen med Kvickly inviterer på et walk & talk event.

Lørdag den 7. september står den på gåtur og motiverende snak med sundhedseksperten Chris MacDonald, med start og mål ved Kvickly i Kalundborg.

Kvickly i Kalundborg har vundet et event med Chris Macdonald fordi butikken har lavet den mest kreative udstilling på AXA havregryn.

Derfor vil butikken gerne invitere alle i Kalundborg til en walk & talk med Chris MacDonald. Eventen afholdes i samarbejde med Just Human og AXA havregryn. Det hele starter på parkeringspladsen foran Kvickly klokken 13.00, med et inspirationsoplæg af Chris MacDonald om energi i hverdagen.

Derefter er der fælles gåtur på omkring 5 km., med plads til en god snak med Chris eller din nabo. Efter gåturen vil der være uddeling af prøver på AXA havregryn (så længe lager haves), og Kvickly sørger for ekstra gode tilbud på dagen, lige som Kvickly er vært ved gratis vand og frugt på dagen til deltagerne i gåturen.

Chris MacDonald, stifter af Just Human, vil bl.a. fortælle om hvorfor vi mennesker ikke kan trives på en syg planet, hvad naturen betyder for vores sundhed og trivsel og give ideer til to helt konkrete ting du selv kan gøre for at fremme planetens, og dermed din egen sundhed.

Alle er velkommen og arrangementet er gratis. Tilmelding via Kvickly Kalundborg Facebook side, eller AXA Facebook side



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0