AnnonceLuk annonce




Kunstklub for børn

31-10-2020

Den lokale kunstner, Ditte Forchhammer, starter en kunstklub for børn. 

kontakt@tv-kalundborg.dk

Den lokale billedkunstner Ditte Forchhammer, der også stod for de meget velbesøgte Open Air male-arrangementer på Kalundborg Bibliotek i sommerferien, starter nu en kunstklub for børn. 

Klubben har hjemme på Kalundborg Bibliotek og starter op mandag d. 9. november og vil være opdelt, så det hver anden mandag er for de 5-7 årige og hver anden mandag for de 8-10 årige. Der vil blive arbejdet med forskellige temaer, og har børnene lyst, kan de udstille deres værker på biblioteket, hvor der bliver lavet en udstillingsvæg i forbindelse med kunstklubben. Børnene får selvfølgelig deres værker med hjem, når de har været udstillet.

Ditte Forchhammer er oprindelig uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som specialklasselærer i mange år. Hun har arbejdet som billedkunstner siden 2006. Ditte har undervist både i Hillerød og i Kalundborg under LOF og privat. Ditte maler med akryl og benytter, udover de de mere traditionelle maleredskaber, porrer og forårsløg som pensler, hvilke hun også vil bruge i kunstklubben for børn.

Kunstklubben for de 5-7 årige vil løbe mandag d. 9., mandag d. 23. november og mandag d. 7. december og Kunstklubben for de større børn løber mandag d. 16. november, mandag d. 30. november og mandag d. 14. december. Alle gange kl. 15.30-17.

Tilmelding via www.kalundborgbib.dk er nødvendig senest søndag inden det enkelte arrangement, da der af hensyn til COVID-19 er et max deltagerantal. Man kan tilmelde sig alle tre gange eller blot en af gangene, hvis det passer bedre. Det er ganske gratis at deltage. 

Arrangementerne gennemføres naturligvis fuldstændig i henhold til gældende COVID-19 retningslinjer.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0