AnnonceLuk annonce




Kunderne har taget godt imod navneskifte

07-10-2019

Statsautoriseret revisor Steffen Møller Jensen foran facaden med de nye skilte. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

SMJ Revision blev 1. oktober en del af revisionsvirksomheden Beierholm. Mandag kom der så nye skilte på facaden.

Statsautoriseret revisor Steffen Møller Jensen, Bredgade i Kalundborg, er pr. 1. oktober tiltrådt som partner i Beierholm.

Det betyder at skiltene med SMJ Revision er taget ned af facaden, og mandag formiddag kom de nye skilte med Beierholm så op, så ingen er i tvivl om at Steffen Møller Jensen og de mange revisionsmedarbejdere nu har et nyt tilhørsforhold.

”Kunderne har taget rigtigt godt imod at vi er blevet en del af Beierholm, der har kun været positive kommentarer hele vejen rundt,” fortæller Steffen Møller Jensen.

Med udvidelsen i Kalundborg styrker Beierholm sin position på Sjælland og Lolland-Falster, som vil blive betjent af ca. 250 medarbejdere fordelt på 10 kontorer. Dertil kommer kontoret i København med ca. 250 medarbejdere. På landsplan beskæftiger Beierholm i dag ca. 1.200 medarbejdere på 30 kontorer.

Fakta:

Beierholm er en dansk revisionsvirksomhed, indehavet af 102 statsautoriserede revisorer.

Beierholm har ca. 1.200 ansatte på 30 kontorer i Danmark

Beierholm har en årlig omsætning på ca. 1 mia. kroner

Beierholm har i løbet af de seneste 6 år fordoblet både omsætning, antal kontorer og antal medarbejdere

Beierholm er medlem af HLB, et internationalt netværk af uafhængige revisions- og rådgivningsvirksomheder.

De seneste 5 år har Beierholm ligget i toppen i trivselsmålinger gennemført af Great Place to Work og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0