AnnonceLuk annonce




Kunderne har ændret indkøbsmønster

19-03-2020

Den betjente delikatesse er lukket og varerne er nu pakket til selvbetjening. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Coronakrisen har ændret hverdagen for rigtigt mange virksomheder, bl.a. hos Meny i Kalundborg, hvor kunderne har ændret deres mønster når de skal handle ind, samtidig er der taget en række tiltag for at sikre kunderne mod smitte.

Mange dagligvarer forretninger oplever at kunderne har ændret deres indkøbsmønster på grund af faren for coronasmitte, det betyder bl.a. at supermarkedet har en mindre kundestrøm, modsat bliver der lagt flere varer i kundevognen.

”Vi opfordrer kunderne til at komme her færre gange, men så købe mere når de er her, bl.a. har vi lavet en kødpakke så kunderne har mad til 14 dage, det er blevet en stor succes, det nærmest eksploderer med bestillinger,” fortæller købmand Peter Egebæk fra Meny Kalundborg, og fortsætter,

”Vi kan se kunderne er lidt tilbageholdende ved den betjente delikatesse, derfor har vi valgt at pakke varerne, så det bliver selvbetjening, på den måde mindsker vi smittefaren.”

Meny Kalundborg har også markant flere ordre til deres vareture, på den måde slipper kunderne helt for at skulle ind i supermarkedet, og så er det ikke længere muligt at købe bland-selv slik i supermarkedet, ligesom salatbaren er fjernet.

Rengøring hver anden time

”Vi har sat gang i en række tiltag for at minimere chanchen for at blive smittet, bl.a. gør vi rent hver anden time på alle håndtag, fx på mælkekølere, pålægskølere, frostbokse og personale- og kundetoilet, og alle kundekurve bliver rengjort hver gang de har været brugt,” fortæller Peter Egebæk.

Der er også lavet markeringer på gulvet for på den måde at få kunderne til at holde afstand, og kassemedarbejderne er nu placeret bag plexiglasskærme.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0