AnnonceLuk annonce




Kunde spottede butikstyv

21-07-2020

Af Jens Nielsen

Mandag formiddag blev en 39-årig mand tilbageholdt af personalet i Kvickly Kalundborg, efter at en kunde havde spottet butikstyven.

Mandag formiddag blev politiet oplyst om, at en mand var blevet tilbageholdt i Kvickly som mistænkt for at have stjålet varer fra butikken.

Politiet fik kontakt til en 39-årig mand fra Kalundborg, som blev anholdt og sigtet for butikstyveri, efter at politiet havde fået klarlagt, at han havde gemt en flaske whisky til en værdi af 140 kr. under jakke og var gået gennem kassen uden at betale.

En kunde i butikken havde set manden putte spiritusflasken under jakken og straks underrettet personalet, som så pågreb den 39-årige uden for supermarkedet.

Den 39-årige blev løsladt efter afhøring til sagen, som han vil høre nærmere om fra politiet, når sagen skal afgøres.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0