AnnonceLuk annonce




Kulturdag i børnehøjde

28-08-2016

Den lokale tryllekunstner Ole Bünger underholdte de mindste ved Gørlev Bibliotek. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Den 10. udgave af Gørlev Kulturnat var lørdag blevet til en kulturdag, med fokus på børnene, og med et stort program så der var noget for en hver smag.

Gørlev Kulturdag i børnehøjde blev  blev skudt i gang med optog gennem Algade med Holbæk Pipe Band i spidsen og med åbningstale på Bytorvet af tidligere borgmester Jørgen Arnam-Olsen, der bl.a. sagde,

”Det er helt mageløst hvad man kan opleve her i dag, men det sker jo ikke af sig selv, det sker fordi der er nogle ildsjæle der tager sig af det og laver sådan et flot program til gavn for kultur aktiviter i Gørlev, som der i øvrigt er mange af i forvejen, så der skal lyde en stor tak til Kulturgruppen”

Efter åbningen blev der så gået til den med de mange forskellige aktiviteter, ved Gørlev Bibliotek underholdte den lokale tryllekunstner Ole Bünger de mindste med tryllerier, og Sminkebanden tryllede også, det var bare på en lidt anden måde. Sminkebanden tryllede de mest fantastiske motiver frem i ansigtet på børnene, en aktivitet der var gratis og som nok var dagens mest populære hvis man skal regne ud fra hvor lang køen var for at blive ansigtsmalet.

På området bag den gamle sukkerfabrik viste ungdomsklubben hvordan man kører motocross, de potente maskiner blev vist frem og der blev givet gas på den anlagte bane.

Dagen bød også på loppemarked på Bytorvet, børnegudstjeneste, film i Den Gamle Biograf, rollespil ved Ok-tanken, De blå spejdere v/ Algade/Kirkevangen, kreative aktiviteter for børn og voksne på biblioteket, oppustet fodboldbane bag biblioteket, foredrag ved den lokale dyrlæge, og der var selvfølgelig også muligheder for at få stillet sulten og tørsten i det flotte sommervejr.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0