AnnonceLuk annonce




 Snak om krimier med Bo Tao Michaëlis

05-01-2019

Bo Tao Michaëlis kigger forbi Kalundborg Hallerne den 10. januar for at tale om krimier.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Torsdag den 10. januar kommer Bo Tao Michaëlis forbi Kalundborg Hallernes Restaurant, hvor han holder foredrag om krimier, og fortæller om, hvad der er udkommet på den front de senere år.

Nu er der igen mulighed for at få inspiration til hvilken krimi, der skal læses i det nye år. Spørgsmålet stilles ofte til personalet på Kalundborg Biblioteker, og det kan være svært at finde på nye titler, for krimilæserne er ofte forslugne og haster gennem alt, hvad der kommer af nye krimier.

Torsdag den 10. januar vender anmelder ved Politiken Bo Tao Michaëlis, tilbage til Kalundborg og holder et nyt foredrag om "Krimier og det der ligner". Der vil være en gennemgang af nyere krimier og spændingsromaner, der er udkommet de sidste par år. Bo Tao Michaëlis er meget kompetent inden for krimilitteraturen og er dertil en meget underfundig, vittig og sjov foredragsholder.

Foredraget, der holdes i Kalundborg Hallernes Restaurant den 10. januar kl. 18 - 20.30, indledes med en omgang Vintersuppe, der er inkluderet i billetprisen. Kalundborg Biblioteker står bag arrangementet, og  billetter kan købes på Kalundborgbib.dk under ’Det sker’. Foredraget er for medlemmer af Biblioteksklubben.

Hvem er Bo Tao Michaëlis? 

Bo Tao Michaëlis (f. 1948). Anmelder af international, europæisk såvel som nordisk kriminallitteratur, amerikansk litteratur (har skrevet om Chandler, Hammett, Hemingway og Auster). Tv-anmeldelser og kulturjournalistik i diverse retninger, film, maleri, livsstil og tidsånd. Han er medlem af Det Danske Kriminalakademi, i juryen for den danske Palle Rosenkrantz’ pris og den skandinaviske Glasnøgle pris, medlem af Kritikerlaugets bestyrelse. Introducerer årets bogsæson for bibliotekarer (krimi- og udenlandsk litteratur), og deltager aktivt i den årlige krimikongres i Horsens - og holder foredrag rundt omkring i landet om krimilitteratur i almindelighed, nordisk kriminallitteratur i særdeleshed. Det svenske krimimagasin JURY's danske korrespondent, og skriver jævnligt om film i filmmagasinet EKKO. Han er mere eller mindre løseligt knyttet til litterære selskaber om James Joyce, Marcel Proust og Charles Dickens.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0