AnnonceLuk annonce




Plakater skal erstatte tomme vinduer

26-10-2019

Udlejer Lars Wøhlk har sat plakater op i de tomme vinduer i Kordilgade. Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I Kordilgade i Kalundborg er der en del tomme butikslokaler, og det gør umiddelbart ikke noget godt for nogen. Kønt ser det heller ikke ud, og derfor har Lars Wøhlk, der ejer flere bygninger i Kordilgade, og dermed lejer butikslokaler ud, nu valgt at sætte fine Kalundborg plakater op i de triste tomme vinduer. 

Men Kalundborg Plakaterne kunne også erstattes af reklameplakater for fx en virksomhed, så udlejer på den måde ingen udgifter har. Formand for Vores Kalundborg, Brian Sønder Andersen, synes godt om idéen.

”Det ser godt ud. Faktisk har det tidligere været oppe og vende, at man skulle lave den slags til vinduerne, og folk har taget godt imod det initiativ, Lars har taget. Idéen er jo, at det skal fungere som en reklamesøjle, men selvfølgelig er der den risiko for, at lokalet bliver lejet ud, og at plakaterne derfor må tages ned,” siger han.

Vigtigt at være synlig

Han påpeger dog samtidig, at det er vigtigt, at udlejer stadig får orienteret om, at lokalet er til udlejning, og at folk kan se det.

”Udlejer skal selvfølgelig have for øje, at det er vigtigt, at der bliver orienteret om, at et lokale er til leje, så folk ikke misforstår, hvad plakaterne er,” siger Brian Sønder Andersen.

Der er pt 12 tomme lejemål i Kordilgade.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0