AnnonceLuk annonce




Kontrolleret kaos

12-12-2018

Hele kassen er blevet flyttet tættere på udgangen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

XL-Byg i Gørlev er i gang med en større om rokering i byggemarkedet. Til glæde for såvel kunderne som for medarbejderne.

Medarbejdere, håndværkere og leverandører arbejder på højtryk for at flytte om på en lang række varegrupper hos XL-Byg i Gørlev. En om rokering som skal blive til glæde for såvel kunderne, som for medarbejderne, men som lige nu ligner kontrolleret kaos med medarbejdere, kasser, palleløftere og varer alle vegne.

En af de største forandringer som kunderne vil se med det samme de træder ind er, at kassen er blevet flyttet hen ved siden af udgangsdøren, dermed bliver der plads til en helt ny stor byggeudstilling med døre, vinduer, gulve og fliser.

”Vi har altid haft en byggeudstilling, men den har været ude bag ved, nu bliver det flyttet den frem i lyset, så kunderne kan blive inspireret,” fortæller Jesper Sørensen, afdelingsdirektør hos XL-Byg i Gørlev.

Fremover kommer der også mere fokus på arbejdstøj og sikkerhedssko, og så bliver værktøj, beslag, skruer og fugemasse samlet i den ene side af byggemarkedet.

Havemaskine afdeling

I den bagerste del af byggemarkedet bliver der nu er hel afdeling med plæneklippere, kædesave, græstrimmere, buskryddere, tilbehør, lige som den store grill afdeling har fået en mere fremtrædende plads.

”Det skal være nemt for kunden at finde rundt, men det skal også være nemt for medarbejderne, at fx skifte en palle med grillkul, så derfor har vi fået hjælp fra XL-Byg til at få optimeret byggemarkedet, og det har virkeligt sat medarbejderne på ekstra arbejde, men nu er vi snart færdige med om rokeringen, og så kan de snart gå på en velfortjent juleferie,” siger Jesper Sørensen.

Flere af medarbejderne i byggemarkedet går rundt med en skridttæller, og der er ikke talt under 10.000 skridt hver dag pr. medarbejder.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0