Kongepyton fundet ved Tissø
25-07-2019Af Jens Nielsen
Midt- og Vestsjællands Politi har optaget en kongepyton ved Tissø, oplyser de på Twitter.
Slagen er fundet ved rastepladsen i skoven øst for Tissø.
Midt- og Vestsjællands Politi mangler ejeren til slangen, som kan henvende sig på tlf. 114
Kongepytonen er en afrikansk kvælerslange. Slangen er den mindste pytonslange i Afrika og er desuden en af de mest almindelige slanger holdt i fangenskab.
Kongepytonen bliver normalt mellem 90 og 120 cm lang, hunner bliver normalt større end hanner. Individer, der bliver længere end 150 cm, er sjældne. Slangen er kraftigt bygget, men med et forholdsvist lille hoved.