AnnonceLuk annonce




Konference om lystfiskeri og turisme

02-11-2019

Konferencen hos Fishing Zealand foregår i år på Kragerup Gods. Privatfoto.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Fishing Zealand afholder deres årlige konference i Kalundborg Kommune.

Konferencen er den sjette i rækken, og bliver i år afholdt på Kragerup Gods. En række interessante oplægsholdere er inviteret, deriblandt Mogens Jensen, minister for Fødevarer, Fiskeri og Ligestilling samt minister for Nordisk samarbejde.

Fishing Zealand ønsker, at så mange som muligt dukker op, da der denne dag bliver skabt masser af nye samarbejder og netværk. Netop samarbejder, er det, der er kernen og styrken i Fishing Zealand. Fishing Zealand mener, at konferencen er en oplagt mulighed for politikere, kommunalt ansatte, virksomheder, fiskeguider, turistråd, lystfiskere, frivillige og mange andre for at mødes, skabe netværk og udvikle idéer sammen.

Visioner for fremtiden

Konferencen vil i høj grad handle om visioner for fremtidens lystfiskerturisme og lystfiskeri, samt fokusere på kerneværdierne i Fishing Zealand, der på bæredygtig vis gavner miljøet, det lokale erhvervsliv og den sociale indsats over for børn og unge. Der er fortsat et stort udviklingspotentiale inden for vandpleje, lystfiskeriet og lystfiskerturismen på Sjælland, og der sigtes derfor mod at give deltagerne øget viden om Fishing Zealand projektets mange fokus- og arbejdsområder.

Dagen vil bestå af tre oplæg i plenum samt to workshop-runder, som skal ruste turistråd, politikere, offentligt ansatte, virksomheder, lystfiskere generelt og andre interessenter til at være med i videreudvikling af bæredygtigt lystfiskeri i de kommende år. Dagens oplæg vil bl.a. bidrage til at skabe en mere fyldestgørende forståelse af lystfiskere som målgruppe, betydningen af miljøindsatser, lystfiskeri som socialt middel til aktivering af børn og unge samt lystfiskerturisme som indtægtskilde for lokale erhvervsdrivende. I de forskellige workshops vil der være lejlighed og tid til at debattere de berørte emner.

Man kan finde mere information om programmet og tilmelding m.m. på Fishing Zealands hjemmeside - http://fishingzealand.dk/nyheder/fishing-zealand-konference-dagens-program Konferencen er gratis, og finder sted den 11. november kl. 9 - 16.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0