AnnonceLuk annonce




Koncertsæson skydes i gang med blues

08-10-2018

Ørenes Bluesband er første navn på plakaten til den nye sæson i Juvi. 

Af Jens Nielsen

Juvi i Kalundborg er klar til at skyde endnu en voksen sæson i gang med masser af gode koncerter. Øernes Bluesband er første navn på plakaten senere på måneden.

Hvis man snakker dansk blues, er Øernes Bluesband umulig at komme udenom. De har turneret Danmark tyndt på kryds og tværs i mere end 30 år, og har indspillet fem live-albums.

Fredag den 19. oktober gæster Øernes Blusband Juvi i Kalundborg, for at sætte endnu en koncertsæson for voksne i gang.

Voksenkoncerterne i Juvi, Bredgade, Kalundborg byder i denne sæson, ud over Øernes Blusband, på Rasmus Lyberth Band, Jane & Shane, Beatophonics, Michelle Birkballe & Band og Rocking Ghosts.

Øernes Bluesband er måske Danmarks bedste live blues-band. Repertoiret er stadig blues af gamle mestre som Robert Johnson, Elmore James, Freddie King, Jimmy Reed, B.B.King, etc. Men består også af nyere gyngende blues-rock af navne som Peter Green, Jimi Hendrix, Stevie Ray Vaughan og Allman Brothers.

Besætningen i Øernes Bluesband er, Ken Damkier (lead-guitar), Kåre Abraham (vokal, guitar), Carsten Milner (trommer) og Jan Hvitved (bas).

I billetprisen til arrangementerne d. 19. oktober er inkluderet tre stykker smørebrød, og billetterne er til salg hos Alfa Optik og hos Alle Salonen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0