AnnonceLuk annonce




Koncert med populære Katrine Bille

22-07-2019

Koncert med populære Katrine Bille tirsdag i næste uge.

Af Jens Nielsen

Luk op, Luk i, synger Katrine Bille i Ramasjang på DR. Det gør hun også i Den 8. Himmel i Klosterparken i Kalundborg tirsdag den 30. juli.

Det bliver et brag af en formiddag, når Katrine Bille sammen med sit band går på scenen med sine sange fra TV og fra hendes to albums, tirsdag d. 30. juli.

-Jeg glæder mig sådan til at komme til Kalundborg igen, fortæller Katrine, og ellers er det bedste, jeg ved, om sommeren at spise masser af is og holde ferie på Anholt sammen med familien.

Katrine kender vi også fra ”Lille Nørd” på DR, hvor hun har leget og lært om alverdens dyr. Hun har holdt en pause fra Ramasjang, og hun har fået barn. Men hun er tilbage med et program, som hun laver sammen med bl.a. Thomas Buttenschøn. Det hedder "Luk op - Luk i" og handler om musik og følelser.

Showet i Klosterparken bag Kalundborg Gymnasium begynder kl. 10.30. Billetter købes ved indgangen og koster 30 kr. 

-Hvis det skulle regne en smule, så gennemfører vi koncerten alligevel, fortæller en af arrangørerne fra Den 8. Himmel, Lone Kongsted.

Sommerens sidste koncert i Den 8. Himmel, den 10. august bliver en stor dobbeltkoncert, som afholdes hos Kalundborg Rock’er på Gisseløre i Kalundborg. Her spiller først Sigurd Barrett og hans Bjørnetrio og derefter Jeppe og Jazzhyænerne. Også her køber man billetter ved indgangen – og har man allerede armbånd til Kalundborg Rock’er, kommer man gratis ind.

Men allerede i morgen, tirsdag d. 23. juli er der mulighed for at komme i Den 8. Himmel, når Ulla Abdullas Cocobongoband går på scenen kl. 10.30



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0