AnnonceLuk annonce




Begejstrede børn i Kino Den Blå Engel

19-06-2021

Sigurd Barrett gav koncert fredag eftermiddag i Kino Den Blå Engel. Koncerten var en julegave til børnene fra Mødrehjælpen Kalundborg. 

Af Gitte Korsgaard gitte@etv-kalundborg.dk

Fredag eftermiddag var Kino Den Blå Engel godt fyldt op af børnefamilier, da Mødrehjælpen i Kalundborg holdte koncert med Sigurd Barrett i biografen. Alle billetter var givet til glade børn og deres familier. 

Kino Den Blå Engel havde fredag eftermiddag besøg af Sigurd Barrett og en masse glade og begejstrede børn sammen med deres familier. Til trods for det fantastiske sommervejr var alle 142 pladser optaget i biografen, der dog pt. max må have 142 gæster i den store sal grundet COVID-19 restriktioner. Koncerten var en forsinket julegave til børnene, og den var uden tvivl et hit. 

Formand for Mødrehjælpen i Kalundborg, Inge Berg-Hansen bød velkommen og introducerede Sigurd Barrett. 

”Vi har glædet os meget til, at Sigurd Barrett skulle komme, og jeg er sikker på, at det bliver en rigtig god oplevelse for alle,” sagde Inge Berg-Hansen inden koncerten fredag eftermiddag.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0