AnnonceLuk annonce




Koncert for børnefamilier

21-10-2016

Virelai giver koncert på Musisk Skole Kalundborg den 30. oktober. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det kendte, danske middelalderensemble Virelai inviterer, på søndag den 30. oktober på Musisk Skole, børnefamilierne med på en spændende rejse tilbage til den folkelige middelalder og renæssance.

I en koncert fyldt med glade, livsbekræftende dansemelodier, blandet med skønne fortolkninger af dragende folkeviser og smukke ballader, bliver man søndag den 30. oktober, taget med tilbage til Middelalder og Renæssance.

Publikum inddrages i både, sang, musik og dans. Virelai optræder i kostumer og spiller på autentiske og sjældne middelalderinstrumenter som drejelire, davul, jødeharpe, skalmeje og sækkepibe. Virelai spillede i foråret på flere skoler her i kommunen.

Koncerten begynder kl. 14. Billetter kan købes ved indgangen, og koster 25 kr. for børn og 50 kr. for voksne. Koncerten er en af de populære kamæleonkoncerter, som kommunens Kultur- og Fritidsudvalg står bag, og den er en del af årets Spil Dansk-arrangement.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0