AnnonceLuk annonce




Glad klezmer for børnefamilierne

13-01-2018

Søndag den 21. januar kan man høre Klezmerduo spille på Musisk Skole i Kalundborg.

kontakt@tv-kalundborg.dk  

Klezmermusik giver lyst til at synge, klappe og danse - og det er lige præcis, hvad der er på programmet, når børnefamilierne går til koncert søndag den 21. januar for at høre Klezmerduo spille på Musisk Skole i Kalundborg.

Gennem århundreder har det været en af musikernes fornemmeste opgaver at spille festen frem, når noget skal fejres. Med tuba, saxofon, trommer, harmonika, jødeharpe og sang tager man til Østeuropa for at finde festen. Her blander klezmer- og romamusik sig med lystige lokale melodier, som lokker folk ud på gaden og hen på festpladsen.

Klezmerduo var blandt de første, der præsenterede den sprudlende klezmermusik i Danmark. Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt spiller over 100 koncerter om året. De har optrådt overalt i Europa, i Israel, USA, Argentina og Cuba, og de har vundet førsteprisen på World Music Festival. De er lige vendt hjem fra Edinburgh Festival.

Koncerten på søndag begynder kl. 14. Billetter kan købes ved indgangen eller på kalundborgbib.dk. Det er Den Kulturelle Rygsæk og Kultur- og Fritidsudvalget, som er arrangør.

”Klezmerduo-koncerten er en af de koncerter, som vi bruger til at vise forældrene, hvad det er for en type bands, vi præsenterer de mindste elever for i skoletiden. I Kalundborg kommune oplever alle elever hvert år en skolekoncert. Det bliver til omkring 100 koncerter om året. Klezmerduo spiller dog ikke på Kalundborgs skoler i dette skoleår, men det gør bands, der spiller nordisk folkemusik, balkan-musik, klassisk middelaldermusik, barok, spillemandsmusik, New Orleans jazz, latinamerikansk tango, moderne jazz, flamenco, beatbox, opera, blues, klassisk klaver og meget mere,” fortæller kommunens kulturkonsulent og arrangør, Søren Vind.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0