AnnonceLuk annonce




Kommunens direktører som kokke i medborgerhuset

05-10-2018

Her to af kommunens direktører, Mette Heidemann og Jan Lysgaard Thomsen i gang med at smage rødbedetataren til. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tre af direktørerne i Kalundborg Kommune var fredag trukket i forklædet for at lave mad til godt 100 borgere i Medborgerhuset. Menuen var bestemt af kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen.

Fredag middag stod menuen på Rimet Ørred (doneret af Musholm) med rødbede tatar og rygeostecreme samt barbequemarineret nakkefilet med gratineret jordskokker og kartoffelmos, til de borgere som spiser deres varme mad i Medborgerhuset i Bredgade.

Normalt er det en række af frivillige, sammen med det faste personale, som hver dag laver den varme mad til de godt 100 borgere som spiser i Medborgerhuset, men fredag var der gæstekokke i køkkenet.

Kalundborg Kommunes direktører, kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen, direktør Søren Ole Sørensen og direktør Mette Heidemann, samt repræsentanter fra voksen Specialcentret, var trukket i forklædet og mødte op i køkkenet fredag morgen og gik i gang med at snitte, skære, røre og stege.

Kommunens direktører har for godt et halvt år siden været i Gimle Forsamlingshus og lave mad og i den forbindelse opfordrede Medborgerhusets leder, Marianne Madsen, direktørerne til at komme forbi og stå for maden, det takkede direktørerne ja til, og under kyndig ledelse af kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen blev både fastansatte og frivillige sat i gang med dagens arbejde.

Jan Lysgaard Thomsen havde bestemt dagens menu, og er selv rigtigt glad for at lave mad, og glad for invitationen til at besøge Medborgerhuset.

”Det er en rigtig god ide, vi får mødt de borgere som kommer i Medborgerhuset og støtter op om det arbejde de mange frivillige gør i huset,” sagde Jan Lysgaard Thomsen, mens der blev snittet jordskokker.

Stemningen i køkkenet var rigtig god og der kom mange kommentarer, ikke mindst om at skære eller snitte sig i fingrene.

”Nu har jeg været på kirurgisk afdeling i 25 år, så jeg plejer at tage mig af den slags, men vi har ikke set noget blod endnu,” grinede Marianne Madsen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0