AnnonceLuk annonce




Kommunen har fået ja til at sænke skatten

14-10-2020

Af Jens Nielsen

Kalundborg Kommune havde søgt om at sænke skatten med 0,4 procent, men fik i første omgang nej, nu er der kommet besked fra social- og indenrigsministeriet om, at kommunen må sænke kommuneskatten med de ønskede 0,4 procent fra næste år.

Kalundborg Kommune havde tidligere på året søgt om, at få del i de 430. mio. kr. der var afsat i udligningsaftalen til at sætte skatten ned med, men havde i første omgang fået nej, nu viser det sig, at flere af de kommuner som havde søgt, har ikke brugt det tilskud de kunne få, og det kommer nu Kalundborg Kommune til gavn, og derfor sættes skatten ned med 0,4 procent fra næste år.

”Det er 33 mio. kr. i runde tal, som vi sætter skatten ned med, det er det som borgerne kan beholde, og det koster kun kommunen 3,3 mio. kr., resten financierers af staten, så det er en god forretning,” siger borgmester Martin Damm.

Aftalen gælder i fem år, startende fra 2021.

”Hvis en husstand fx har en indkomst på 500.000 kr., så er der omkring 2000 kr. mere til forbrug om året, vi håber jo så at pengene bliver brugt lokalt, at der bliver køb noget i butikkerne eller spist på de lokale restauranter,” siger Martin Damm.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0