AnnonceLuk annonce




Kommende arrangementer på Postgaarden

06-02-2020

Onsdag den 8. april kommer Rugsted & Kreutzfeldt til Postgaarden med deres 40 års Jubilæums tour.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Postgaarden er klar med en masse underholdning i 2020. De fleste arrangementer er allerede på plads, men flere er lige på trapperne. Derudover har Postgaarden arrangeret en gratis aften med Sebastian Dorset i anledning af event- og spillestedets 1 års jubilæum.

Langt de fleste arrangementer for 2020 er allerede booket og på plads, men der mangler lige et par enkelte, der bliver meldt ud, så snart aftalerne er helt på plads. Derudover har Trine og Morten Nystrup, der ejer Postgaarden, arrangeret en gratis aften med Sebastian Dorset.

”Vi har valgt i samråd med Sebastian at lave eventet gratis, da det falder sammen med, at det er et år siden, at vi overtog Postgaarden. Derfor vil vi gerne invitere alle til gratis comedy show. Dørene åbner kl. 19, og showet begynder kl. 20. Vi har 300 billetter i spil. Billetterne kan afhentes på Kontoret eller Postgaarden i forbindelse  med andre arrangementer, og der er  max. 4 billetter pr. mand,” fortæller Trine Nystrup.

Programmet for Postgaarden 2020 ser indtil videre således ud:

  • Torsdag den 5. marts Preben Elkjær. Udsolgt
  • Torsdag den 12. marts Sanne Salomonsen med akustisk band. Få billetter tilbage
  • Fredag den 13. marts Sebastian Dorset  -One man show. I anledning af Postgaardens 1 års fødselsdag er showet gratis. 
  • Onsdag den 8. april Rugsted & Kreutzfeldt 40 års Jubilæums tour
  • Torsdag den 30. april Jacob Svendsen – Giver Publikum Magten
  • Lørdag den 16. maj Rockaften – Moore Lizzy & Midnight Blues
  • Tirsdag den 26. maj Jan Gintberg. Få billetter
  • Fredag den 12. juni Butterflies spiller op til dans. Inkl. buffet
  • Fredag den 6. november Hvide Løgne & Midt om Natten
  • Fredag den 13. november Søs Fenger Julekoncert

Billetter købes på www.billetsalg.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0