AnnonceLuk annonce




Kom med Kvickly til Lammefjorden

04-09-2018

Fra venstre, varehuschef Kirsti Thygesen sammen med Svend Olesen fra butiksudvalget, frugt og grøntchef i Kvickly Nikolaj Knudsen, formand for butiksudvalget Carl Erik Møller samt medlem i butiksudvalget Sven-Erik Toepfer Nyhuus. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kvickly Kalundborg har fået et butiksudvalg, en gruppe af frivillige som bl.a. er kundernes talerør, men som også arrangerer ture for medlemmerne, den næste tur bliver d. 2. oktober, hvor bussen kører til Lammefjorden.

Tirsdag d. 2. oktober bliver der mulighed for medlemmer af Kalundborg Brugsforening at komme med på et virksomhedsbesøg hos Storøhage Kartofler A/S på Lammefjorden, som leverer en lang række af grøntsager til Kvickly Kalundborg.

Det er det nye butiksudvalg i Kvickly som har arrangeret turen, som foruden besøget på den spændende virksomhed Storøhage Kartofler A/S, som bl.a. har dyrket kartofler i fem generationer, også byder på Lammefjordens historie, frokost og bustur frem og tilbage. Der er afgang kl.9.00 og hjemkomst omkring kl. 16.00

Der er 44 billetter til salg som sælges fra kiosken i Kvickly fra lørdag d. 8. september. Med på turen er leder af frugt og grønt-afdelingen i Kvickly Kalundborg, Nikolaj Knudsen samt varehuschef Kirsti Thygesen.

Butiksudvalget har allerede overstået deres første arrangement, en tur til et gartneri på Fyn i foråret.

En styrke for butikken

Butiksudvalget i Kvickly er både en hjælp for kunderne, men også for varehuschefen,

”Butiksudvalget er jo kundernes talerør, det er klart en styrke for butikken at have en gruppe af frivillige som kan hjælpe ved fx store arrangementer, de arrangerer ture og så er de en god sparring for mig, ligesom de har mulighed for at komme tættere på medlemmerne” fortæller varehuschef Kirsti Thygesen.

Butiksudvalget er valgt for to år ad gangen og består for nuværende af formand Carl Erik møller, Næstformand Hanne Mach Kofod Olsen, sekretær Hanne Meier, Svend Olesen og Sven-Erik Toepfer Nyhuus.

Butiksudvalget har allerede flere medlemsture i støbeskeen og opfordrer medlemmerne af Kalundborg Brugsforening til at komme med ris, ros og gode ideer i den ophængte postkasse ved kiosken.

De øvrige forretninger under Kalundborg Brugsforening har også deres eget butiksudvalg.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0