AnnonceLuk annonce




Kom for langt over i modsatte kørebane

28-06-2019

Uheldet skete i det skarpe sving hvor Tingvejen løber ud i Kærbyvej. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der var store materielle skader efter et færdselsuheld på Kærbyvej torsdag sidst på eftermiddagen, hvor to biler kørte sammen. Em kvinde med dårligt hjerte er kørt til sygehuset.

Politi, ambulance og brandvæsen blev torsdag sidst på eftermiddagen kaldt til det skarpe sving på Kærbyvej, hvor vejen deler sig til Tingvejen, i forbindelse med et færdselsuheld hvor to biler var kørt sammen.

En 19-årig ung mand var kommet kørende fra Kærby mod Kalundborg, og i det skarpe sving lige efter Kærby, kom han for langt over i modsatte vejbane og kørte sammen med en 53-årig kvinde som kom fra Kalundborgsiden.

Der skete store skader på begge biler, som formentligt aldrig kommer til at køre igen.

Om den unge mand har kørt for stærk, været uopmærksom eller har mistet herredømmet over bilen, skal politiet nu undersøge.

Den 19-årige slap med forskrækkelsen, mens den 53-årige kvinde blev kørt til sygehuset med en ambulance, da hun lider af dårligt hjerte.

Mandskab fra Vestsjællands Brandvæsen fik fejet vragstumper op efter uheldet.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0