AnnonceLuk annonce




Kørte til dobbelt så mange brande i 2018

31-12-2018

Stationsleder på Snetingestationen, Toni Jensen, berettede om årets gang. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

På årets sidste dag afholder Falck nytårsparade landet over, bl.a. også på Falck stationen i Snertinge.

Brandfolk, borgmester, beredskabsdirektør og veteraner var lørdag formiddag samlet til den årlige nytårsparade hos Falck i Snertinge.

Stationsleder Toni Jensen kunne fortælle at Snertingestationen i år har kørt 87 udrykninger indtil nu, mod kun 46 i 2017.

”Årsagen ligger til dels i stigningen i automatiske brandalarmer, den varme sommer med mange markbrande, og så har vi haft ikke mindre end 20 assistanceudrykninger til andre stationer, det er historisk højt, bl.a. har vi deltaget i de to brande i henholdsvis Mørkøv og Hørve, som begge havde en tragisk udgang med dødelig udgang,” fortalte Toni Jensen.

Mandskabet fra Snertingestationen har især tre store indsatser i 2018 som vil blive husket, en stor gårdbrand i Føllenslev først i januar, det store benzinudslip i Gammelrand i februar og storbranden på Egemarke Gods i august.

Borgmester Martin Damm deltog også i nytårsparaden, og sagde bl.a. i sin tale til brandfolkene,

”Vi er helt afhængige i at i er der, men vi vil helst ikke have brug for jer, det er jo ikke særlig godt når det brænder, det vil vi jo helst være foruden, men vi kan jo se på tallene at der er brug for jer, der er nogle borgere og nogle virksomheder der har brug for nogle som vil det.”

Direktør for Vestsjællands Brandvæsen Helle Søeberg, fortsatte talerækken og sagde bl.a.,

”Jeres arrangement og samarbejde fungerer fint, også ved større hændelser, bl.a. storbranden på Egemarke Gods, alle stiller op og hjælper til, også når det bliver langt og træls”

Der har i den seneste tid været kritik fra brandmændene om at slukningsområderne ikke er blevet tilpasset, således at det altid er nærmeste brandstation som tilkaldes til en brand. En tilpasning som skulle have været igangsat så det lever op til beredskabsloven, der blev ændret i 2016.

Helle Søeberg lovede i sin tale at de berørte parter sætter sig sammen d. 8. januar for at få løst problemet.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0