AnnonceLuk annonce




Kørte ind i lygtepæl i påvirket tilstand

05-10-2018

Modelfoto.

kontakt@tv-kalundborg.dk

I går aftes lidt efter kl. 17 blev Midt- og Vestsjællands Politi via alarm 112 sendt til et færdselsuheld i Gørlev, hvor en personbil var kørt galt

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport, ankom politiet til et ulykkessted i Gørlev i går kl. 17.22. Føreren af køretøjet var en 31-årig kvinde fra Gørlev, der havde mistet herredømmet over bilen, så den kørte over i modsatte side af vejen, op over fortovet, hvor den ramte en lygtepæl. Der var ikke andre trafikanter, der blev ramt i uheldet. 

Den 31-årige kvinde kom ikke til skade ved uheldet, og hun var gået fra stedet, da patruljen kom frem. Politiet fandt dog føreren tæt på uheldsstedet. Hun medvirkede i en narkometertest, der viste, at hun var påvirket af euforiserende stoffer. Den 31-årige blev derfor anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter hun blev løsladt. Hun kan forvente en samlet afgørelse af sagen om færdselsuheldet og narkokørslen, når resultatet af blodprøven foreligger.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0