AnnonceLuk annonce




Kø for at købe håndlavede juleting

23-11-2019

Som altid var der kø foran dørene inden der blev åbnet kl. 10. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lørdagens julemarked på Stejlhøjhus i Kalundborg trak som altid rigtigt mange mennesker til. Der var kø uden for da dørene blev åbnet kl. 10.

Når Stejlhøjhus inviterer til julemarked, plejer der at være kø ved indgangen, og sådan var det selvfølgelig også i år, hvor det populære julemarked slog portene op kl. 10 lørdag formiddag.

Straks strømmede de mange gæster ind på de forskellige værksteder og ind i gartneriet, for at sikre sig nogle af de helt unikke ting som borgerne på de beskyttede værksteder har fremstillet.

Man kunne bl.a. finde smukt håndlavede keramik, glas, unika julepynt, slidstærke håndvævede viskestykker, puder, grydelapper i flotte farver, pyntegrønt, juledekorationer, adventskranse, julebageri, og der var sjove aktiviteter for både børn og voksne som fiskedam og tombola med spændende præmier.

Julemarkedet blev krydret med juletoner fra centrets eget band ”kryds og tværs”, og man kunne også være heldig at møde julemanden.

Og helt som det plejer, så var der også mulighed for at købe gløgg og æbleskiver i kantinen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0